Annonce
Esbjerg

Politiet frigiver billeder af gerningsmænd fra Brugs-røveri i Tarp

Syd- og Sønderjyllands Politi har offentliggjort billeder fra brugsen i Tarp i håbet om, at befolkningen kan hjælpe. Gerningsmand A (tv) og gerningsmand B (th). Fotos: Syd- og Sønderjyllands Politi.
Syd- og Sønderjyllands Politi har offentliggjort billeder af de to gerningsmænd fra røveri mod Dagli'Brugsen i Tarp.

Tarp: Syd- og Sønderjyllands Politi håber på, at borgerne kan hjælpe i jagten på de to røvere, der søndag 7. juli begik røveri mod Dagli'Brugsen i Tarp. Røveriet skete cirka klokken 18.

Politiet har offentliggjort overvågningsbilleder fra brugsen i håbet om, at nogen kan genkende røverne eller måske har set røverne på til eller fra brugsen på Tarp Byvej 51 omkring gerningstidspunktet.

De to maskerede mænd kom ind i forretningen og truede personalet med knive. Røverne fik kontanter og cigaretter med sig, før de stak af fra butikken. De løb i retning mod Åsen.

Syd- og Sønderjyllands Politi er især interesseret i at få kontakt med førerne af to biler, en lys Citroen Cactus og en mørk Citroen C1/Peugeot 107/Toyota Aygo, der kom kørende ad Tarpgårdsvej i nordlig retning kort efter klokken 18.00. Hvis beboere omkring det grønne område og søen i dagene op til søndag den 7. juli eller i løbet af dagen har bemærket mistænkelige personer eller køretøjer i området, hører politiet også gerne fra dem. Borgere med oplysninger i sagen kan henvende sig til Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4.

Annonce
Dagli'Brugsen i Tarp var søndag udsat for røveri. Foto: Local Eyes

Gerningsmændene beskrives som:

A

  • Mand
  • 15 - 25 år
  • Spinkel/almindelig af bygning
  • Iført sort Adidas-trøje med tre lodrette, hvide striber på ydersiden af ærmerne og Adidas-logo på venstre bryst, sorte Adidas-bukser, model Condivo Tiro 16 (tre lodrette, hvide striber på ydersiden af bukserne samt en vandret hvid stribe hen over lænden), sorte sportssko med sort bund og sort hætte
  • Mørk maskering, muligvis elefanthue og handsker (formentlig grå arbejdshandsker med sort gummi på håndfladen)
  • Talte dansk med accent

B

  • Mand
  • 15 - 25 år
  • Spinkel/almindelig af bygning
  • Iført grå hættetrøje, sorte Adidas-bukser model Condivo 14 (tre lodrette, hvide striber på ydersiden af bukserne samt en skrå, hvid stribe på bagsiden, lige under knæet, og Adidas-logo på venstre lår) og sorte sportssko med sort bund
  • Sort maskering, muligvis elefanthue og mørke handsker (formentlig grå arbejdshandsker med sort gummi på håndfladen)
  • Talte dansk med accent
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Artige historier: Nissen fortæller

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce