Annonce
Varde

Politiet har efterforsket sag om omfattende skovsvineri på ny

Nytårsdag 2017 er ikke en dag, som Benny Ølgod glemmer. Han og de andre skovejere vågnede op til et nyt år med et omfattende skovsvineri i Helle-Biltoft Plantage. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Statsadvokaten i Viborg bad Syd- og Sønderjyllands Politi om at genoptage sagen om skovsvineriet i Helle-Biltoft Plantage. Sagen er efterforsket på ny og ligger nu til juridisk vurdering.

Næsbjerg: Forrige weekend var Benny Ølgod, der er formand for Helle-Biltoft Plantage, til sølvbryllup. Og som altid, når han er til større sammenkomster, bliver han lidt ufrivilligt et midtpunkt. Folk skal lige vide, hvad der sker i sagen om det omfattende skovsvineri i Helle-Biltoft Plantage den 31. december 2016.

Hele skovbunden, eller hvad der svarer til fire fyldte trailere, flød med flytteaffald. Sagen lå for ham lige til højrebenet, da politiet hurtigt fandt frem til flytteaffaldets ejere. Et yngre par, der erkender, at det er deres ting.

Annonce

Fakta

Her er, hvad anklagemyndigheden hos Syd- og Sønderjyllands Politi brugte som hovedargumenter for i første omgang at droppe sagen mod par, hvis flytteaffald var dumpet i Helle-Biltoft Plantage den 31. december 2016:- Jeg har især lagt vægt på, at de sigtede nægter sig skyldige i forholdet. I den forbindelse har jeg lagt vægt på, at de sigtede begge uafhængigt af hinanden har forklaret, at de har modtaget hjælp af to personer i forbindelse med en flytning og derfor ikke har kendskab til, hvad der efterfølgende er sket med affaldet. På den baggrund vurderer jeg, at der ikke er de nødvendige beviser i sagen til, at en domstol vil finde dem skyldige i overtrædelsen.

Efter en klage bad Statsadvokaten i Viborg Syd- og Sønderjyllands Politi genoptage sagen.

Her foto fra det omfattende skovsvineri i Helle-Biltoft Plantage, som et par står bag. Men de nægter, at det er dem, som har dumpet affaldet, hvorfor anklagemyndigheden i første omgang droppede sagen mod dem. Sagen er nu genoptaget efter en klage til Statsadvokaten. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Nægter

Men de nægter, at det er dem, der har dumpet flytteaffaldet. De peger i stedet på to andre personer, som de ikke vil oplyse navnene på. Og med den begrundelse frafaldt anklagemyndigheden hos Syd- og Sønderjyllands Politi sagen, selvom lovgivningen er ret klar på området: Man er ansvarlig for, at ens affald ender i skraldespanden eller på genbrugspladsen.

Benny Ølgod klagede over afgørelsen til Statsadvokaten i Viborg, der efterfølgende bad Syd- og Sønderjyllands Politi at genoptage sagen. Det var i januar i år.

- Folk kan ikke forstå, at sagen får lov til at dø. Det er en sag, som folk ikke glemmer, siger Benny Ølgod.

Her foto fra det omfattende skovsvineri i Helle-Biltoft Plantage, som et par står bag. Men de nægter, at det er dem, som har dumpet affaldet, hvorfor anklagemyndigheden i første omgang droppede sagen mod dem. Sagen er nu genoptaget efter en klage til Statsadvokaten. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Vel lang tid

Og glemt er sagen heller ikke. Og heller ikke død. Advokaturchef Tanya Foss Nissen fra Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at sagen nu ligger til juridisk vurdering.

- Det er sket yderligere efterforskning i sagen, og der er foretaget nye afhøringer. Og det vil så se på, siger Tanya Foss Nissen.

Hun forventer, at anklagemyndigheden inden jul har en afklaring på, om der skal rejses en tiltale mod parret.

At sagen nu snart har varet to år, bekommer hende ikke vel.

- Vi har et fælles ansvar. Der er altid en prioritering i sagerne. Men jeg er enig i, at der er gået vel lang tid, siger Tanya Foss Nissen.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce