Annonce
Sport

Politiet kigger igen på sag om dokumentfalsk i badminton

Bo Jensen er blevet beskyldt for dokumentfalsk. Sagen var droppet, men nu giver politiet den et ekstra kig.

Statsadvokaten har bedt Københavns Vestegns Politi om igen at undersøge, om Badminton Danmarks direktør, Bo Jensen, står bag dokumentfalsk.

Det bekræfter Københavns Vestegns Politi i et skriftligt svar til DR.

- Vi kan bekræfte, at Statsadvokaten har bedt os om at kigge på sagen igen. Derfor ligger den nu igen til efterforskning hos os. Vi har ikke yderligere kommentarer pt., skriver kommunikationsansvarlig hos Københavns Vestegns Politi, Claus Buhr, til DR.

Det vides ikke, hvilke oplysninger der er årsag til, at sagen genåbnes.

Sagen blev ellers lagt i graven i oktober sidste år, men nu skal det igen undersøges, om udstyrsgiganten Yonex har ret i, at badmintonchefen har manipuleret med e-mails.

Anklagen fra Yonex kom i kølvandet på en længerevarende konflikt, som til sidst mundede ud i en ny seksårig aftale mellem landsholdsspillerne og Badminton Danmark.

Yonex er utilfreds med de metoder, som Bo Jensen angiveligt tog i brug undervejs.

Yonex har tidligere forklaret, at firmaet var blevet bekendt med, at et udateret dokument blev delt ud fra Bo Jensen til Badminton Spillerforeningen og en række spillere. Angiveligt i et forsøg på at bygge bro mellem Yonex, forbundets egne sponsorer og spillerne.

Dokumentet er underskrevet af manageren i Yonex' internationale salgsafdeling i Japan, Taiji Suzuki, men ifølge Yonex stemmer kravene ikke overens med firmaets faktiske krav, og firmaet har også afvist, at Suzuki har sendt et sådant brev.

Flere detaljer i dokumentet stammer ifølge Yonex fra tidligere kommunikation mellem Bo Jensen og Yonex.

- Disse detaljer er blevet klippet og klistret, og vigtige aspekter og krav fra den samlede korrespondance er blevet udeladt, lød det fra Yonex i marts sidste år.

Yonex-koncernens repræsentant i Norden, Benni Holst Andersen, siger til DR, at han er glad for, at sagen er genåbnet, efter at den i hans og Yonex' øjne var blevet afvist på et tyndt grundlag.

Bo Jensen har ikke ønsket at kommentere genåbningen af sagen.

/ritzau/

Annonce
DR-nyhed om sag mod badmintonchef
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce