Annonce
Kolding

Politiet lader lastbiler parkere i nødsporet, selvom det er ulovligt

Lastbilchaufførerne bliver nødt til at parkere i nødsporet, selvom det er ulovligt, fordi de skal overholde deres køre- og hviletidsbestemmelser. Arkivfoto: Jacob Schultz

Det er farligt og ulovligt, men politiet lader lastbilchauffører parkere i nødsporet ved Hylkedal. Det er et spørgsmål om, hvilke regler man vil overtræde, siger vicepolitiinspektør Verner Pedersen.

Kolding: Det er farligt og ikke mindst ulovligt, når chauffører parkerer og overnatter i deres tonstunge lastbiler i nødsporet på motorvejen ved Hylkedal. Men i mange tilfælde vælger politiet faktisk at se igennem fingre med de ulovlige parkeringer.

- Skal man se nøgternt på det, er det jo en afvejning af, hvorvidt man helst vil overtræde køre- og hviletidsbestemmelser, eller om man vil overtræde parkeringsloven, siger vicepolitiinspektør Verner Pedersen fra Hunde- og Færdselscentret i Sydøstjyllands Politi.

Han understreger dog, at politiet har bedt flere chauffører om at flytte sig. De vurderer hvert enkelt tilfælde, og hvis lastbilerne holder tilstrækkeligt farligt, bliver chaufførerne bedt om at køre videre.

- Det kommer an på situationen for os. Hvis lastbilen holder på rastepladsens tilkørselsrampe, er det farligt, for folk kommer ofte i høj fart. Hvis lastbilen holder på afkørselsrampen, er det ikke lige så farligt, for folk kører langsommere, siger Verner Pedersen.

- Men hvis lastbilerne holder tilstrækkeligt farligt, beder vi dem om at flytte sig, og så må vi løse problemet med køre- og hviletid. Hvis de ikke flytter sig, er vi nødt til at give bøder, siger han.

Annonce

- Skal man se nøgternt på det, er det jo en afvejning af, hvorvidt man helst vil overtræde køre- og hviletidsbestemmelser, eller om man vil overtræde parkeringsloven.

Vicepolitiinspektør Verner Pedersen fra Hunde- og Færdselscentret i Sydøstjyllands Politi.

Pres på motorvejen

Siden 2010 er trafikken på de danske motorveje steget med 25 procent. Resultatet af dette er blandt andet, at der er kommet ekstra pres på rastepladserne, hvor der mangler parkeringspladser til lastbilchaufførerne, der derfor er tvunget til at parkere ulovligt.

- Det er et område, der er utrolig svært, fordi lastbilchaufførerne skal overholde deres stramme køre- og hviletidsregler. De skal bo og overnatte i deres lastbiler i dagevis, og de kan ikke bare køre hjem og overnatte, som de kunne i gamle dage, siger Verner Pedersen.

- Men jeg ved, at Vejdirektoratet arbejder hårdt på at løse problemet med de manglende pladser, siger vicepolitiinspektøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

24-årig blev taget for narkokørsel

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce