Annonce
Varde

Truede med haveredskab: Vodka-tørstig mand røvede tankstation

Mandag morgen er der afspærret nede ved åen i Varde. Det skyldes, at politiet med hunde leder efter en mand, der begik røveri på Circle K tidligere på morgenen. Foto: Dorthe Knudsen


Annonce

Varde: Her til morgen er der politiafspærring ved åen i Varde. Det skyldes et røveri. Klokken 5.30 lød overfaldsalarmen hos Circle K i Varde. Her truede en mand sig til varer. Det, han truede med, var en kultivator fra haven.

Politiet efterlyser nu manden. Det er en dansk mand i 20'erne, han er cirka 170 cm høj og spinkel. Han bar solbriller og havde en sort hættetrøje på.

Manden stak af mod midtbyen, og politiet søger nu vejen med hunde - og derfor er der afspærring.

Politiet hører meget gerne fra vidner, der har set manden løbe derfra på det tidspunkt - eller har en god idé om, hvem det kan være.

Politiet træffes på 114.

Politiet holdt nede for enden af p-pladsen ved åen, og der var afspærret oppefra og nedefra ved broen - men kun på den ene side af åen. Foto: Dorthe Knudsen

Manden fik et par flasker vodka og nogle cigaretter med sig.

Politiet forventer, at der både er noget at gå efter på overvågningsbilleder og spor efter manden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Nu kan du få dit kørekort på mobilen

Danmark

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Annonce