Annonce
Kolding

Politiet rykker fotovognen på motorvejen - og de første er taget med over 180 km/t

Sydøstjyllands Politi intensiverer indsatsen med fartkontroller på motorvejen. De er dog påpasselige med at placere ATK-vogne i vejkanten, da det kan få folk til at bremse pludseligt op. I stedet vil de primært bruge trefoden. Billedet stammer fra en fynsk motorvej. Arkivfoto
En stigning i uheld og ulykker har fået Sydøstjyllands Politi til at intensivere fartkontrollen på motorvejen. Nu kan man på alle strækninger og tidspunkter blive blitzet af AKT-udstyr.

Sydøstjylland: Der har været kontrol med laser, der har været civile politivogne, og der har været motorcykelbetjente på motorvejen. Det er der stadig, men nu kan fartglade bilister også blive blitzet af en trefod i vejkanten.

Sydøstjyllands Politi, der blandt andet dækker Kolding og det meste af Trekantområdet, har besluttet at intensivere indsatsen og bruge ATK-udstyr til flere fartkontroller.

- Siden vi fik det nye ATK-udstyr i 2015, har vi faktisk været på motorvejene, men vi har ikke været der særlig meget. Det har kun været ved vejarbejde og andre særlige anledninger. Men nu vil man i større omfang også kunne møde en ATK-vogn eller en trefod, og det gælder på alle strækninger, siger Jesper Engelund, fungerende vicepolitiinspektør og leder af færdseslafdelingen i Sydøstjyllands Politi.

Han understreger, at det skal ses som et supplement til den nuværende indsats, som der ikke bliver skåret ned på.

Annonce

Vi har haft flere hen over sommeren, der har kørt over 180 kilometer i timen. Hastigheden undrer mig egentlig ikke, for det oplever vi også med civile vogne og på motorcyklen, men at det også er sket med ATK-vogne, havde jeg ikke regnet med. Vi ved jo godt, at når de står der, spredes det hurtigt på for eksempel Facebook.

Jesper Engelund, fungerende vicepolitiinspektør og leder af færdselsafdelingen i Sydøstjyllands Politi

Stigning i personskader

Baggrunden for intensiveringen er en analyse af uheld på motorvejene i Sydøstjyllands Politikreds i 2017 og 2018. Her kunne man ifølge Jesper Engelund se en stigning i uheld fra 470 i 2017 til 540 i 2018. For personskader gik tallene fra 18 til 27 - altså en stigning på 50 procent.

- Derfor har vi brug for en intensiveret indsats. Vi ved, at hastighed er en faktor i forhold til personskader, og det er min tro, at når man har en reel risiko for at blive blitzet, er man mere vågen, siger Jesper Engelund, der ser en sammenhæng mellem for høj fart og for kort afstand til de forankørende.

- En hovedårsag til uheld er, at folk kører for stærkt og med for kort afstand, og så kører de op i bilen foran. Så vores forhåbning er, at man - med frygt for at blive taget i en fartkontrol - dæmper farten og i forlængelse af det bliver bedre til at holde afstand, siger han.

Taget med 180 i timen

Politiet har haft ATK-vognene på motorvejen i løbet af sommeren, og der er de første fartsyndere blevet blitzet med voldsomme hastighedsoverskridelser.

- Vi har haft flere hen over sommeren, der har kørt over 180 kilometer i timen. Hastigheden undrer mig egentlig ikke, for det oplever vi også med civile vogne og på motorcyklen, men at det også er sket med ATK-vogne, havde jeg ikke regnet med. Vi ved jo godt, at når de står der, spredes det hurtigt på for eksempel Facebook, siger Jesper Engelund.

Han understreger, at det for politiet handler om trafiksikkerhed, ikke om at skrive flest mulige bøder ud.

Det kan også gå for langsomt

Sydøstjyllands Politi intensiverer indsatsen på motorvejen for at få folk til at stoppe med at køre for stærkt.

Men faktisk kan det også gå for langsomt.

- Man skal ikke være bange for at køre 132 kilometer i timen, hvor man må køre 130. Vi går ikke i små sko, når vi foretager kontrol, men vi skriver faktisk bøder ud til folk, hvis de kører så langsomt på motorvejen, at det kan være farligt for trafikken, siger Jesper Engelund, fungerende vicepolitiinspektør og leder af færdselsafdelingen i Sydøstjyllands Politi.

For sent efter blitz

Netop trafiksikkerheden kan også sættes på prøve, hvis folk opdager en fotovogn på motorvejen og bremser pludseligt op. Det er dog ikke noget, politiet oplever, men det er med i overvejelserne.

- Det er faktisk noget, vi har overvejet meget, og vi har kigget grundigt på de erfaringer, som vi og andre politikredse har. Vi kommer for eksempel ikke til at holde med en ATK-vogn i nødsporet. Det bliver primært trefodskontrol, og så parkerer vi bilen et stykke væk, siger Jesper Engelund.

- Og så er opfordringen til borgerne, at de ikke skal hamre bremsen i, hvis de blitzes, for så er det alligevel for sent, siger han og opfordre dermed til, at man bare overholder den hastighed, der nu engang er tilladt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce