Annonce
Aabenraa

Politiets nej kan stoppe populært juletog:  Frustrerede frivillige mødes for at diskutere fremtiden

Nogle af de omkring 50 frivillige togførere, som hvert år sørger for, at de to juletog spreder glæde hos børn og barnlige sjæle i Aabenraa. Fredag skal de afgøre, om de fortsætter eller siger stop, efter politiet ikke vil give den fornødne tilladelse til transport til og fra Nørreport, hvor juletogene i år kører fra. Privatfoto
Lukningen af passagen mellem det gamle posthus og gågaden giver nu juletogene problemer. Politiet siger nej til den transportrute uden passagerer, togførerne har lavet sammen med Aabenraa Kommune. Tovholder er frustreret og indkalder de frivillige til afstemning, om de skal fortsætte eller ej.

Aabenraa: Lørdag klokken 12.30 er det planen, at juletogene skal køre deres første tur på gågaden.

Men der er grus i maskineriet lige nu, for tirsdag fik de frivillige togførere et nej fra politiet til den transportrute uden passagerer, som de frivillige havde lagt sammen med Aabenraa Kommune. Derved har de pt. ingen tilladelse til at køre med toget fra Julehjertebyen, som er togenes nye tilholdssted til Nørreport, hvor togene skal køre fra.

- Det er dybt godnat det her. Vi aner ikke, hvad vi skal gøre. Vi har onsdag sendt et nyt forslag til politiet, og det har vi også fået afslag på nu. Jeg vil nu indkalde alle de frivillige togførere til møde fredag, så de på demokratisk vis kan være med til afgøre, om vi skal stoppe eller fortsætte med at køre juletogene, fortæller tovholder for juletogene, Ingolf "Guffe" Lorenzen.

Annonce

Det er lukningen af passagen mellem det gamle posthus og Nørreport, som giver problemer. Det betyder nemlig, at juletogene skal køre ad Jernbanegade og op ad Borgmester Finks Gade for at komme til Nørreport i stedet for over Jernbanegade og gennem passagen.

Noget værre bøvl om morgenen

I en mail til de frivillige står der: "Politiet har oplyst til vejmyndigheden i telefonen i går, at det særligt er krydset Borgmester Finks Gade/Jernbanegade, hvor oversigtsforholdene er dårlige, der danner grund for politiets vurdering samt beslutning om, at denne rute ikke må benyttes."

Lige nu står de to juletog i p-huset på Madevej, men det var meningen, at de fredag skulle transporteres til det nybyggede pakhus ved Banegården. Her var det planen, at juletogene skulle stå, når de ikke er ude at køre, men som det ser ud nu, kan togene ikke komme til Julehjertebyen på grund af den manglende tilladelse. Derved kan de heller ikke være til åbningen af den nye Julehjerteby på lørdag.

I mailen står der, at Vejmyndigheden kun ser en mulighed tilbage for at transportere juletogene til/fra gågaden og det er, at togene bliver ved med at stå i garagedepotet i p-huset på Madevej og kører ud derfra og retur.

- Det betyder, at vi skal en time før i gang hver dag, og det bliver noget værre bøvl om morgenen. Man skal huske, at det er frivillige, der er i gang, så gejsten skal holdes oppe, og jeg er bange for, at der er nogen af dem, der siger, at nu gider vi ikke mere, hvis det skal være så bøvlet. Derfor skal de også selv vedtage, om de vil bruge en time ekstra eller ej, siger Ingolf "Guffe" Lorenzen.

Annonce

Frisør har givet lov

Hans løsningsforslag var, at togene kørte over Jernbanegade, over p-pladsen ved det gamle posthus og gennem passagen ved Nørreport 6. Her er problemet, at togene kommer ud på cykelstien.

- Vi har fået lov af frisør Else Greisen til at bruge den passage, og vi er fire togførere. Den ene kan godt stå og stoppe cyklisterne, og så er der kun 32 meter hen til vores startsted ved kopien af Banegården og retur. Det burde kunne lade sig gøre, håbede tovholderen.

Men håbet fik ikke lov til at leve længe, for lidt over et døgn efter kom afslaget på det forslag fra politiet.

- Det er en konkret vurdering, hvor trafiksikkerheden vægter højt. Vi har peget på alternative løsninger som mulighed for at gennemføre arrangementet, siger Mads Dollerup-Scheibel, som er kommunikationsmedarbejder ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

I afslaget står der blandt andet, at ruten gennem passagen ved Nørreport 6 ikke er "trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt at benytte, idet ruten kræver, at de kører mod færdselsretningen på cykelstien."

Annonce

Passage åbner igen om 14 dage

Ingolf "Guffe" Lorenzen er mest frustreret over den lange svartid fra politiet, som gør, at han og de frivillige først få dage før Julehjertebyens åbning får at vide, at de ikke må køre på den rute, som Aabenraa Kommune har foreslået dem at køre.

- Jeg begyndte at søge om tilladelser i begyndelsen af september og har brugt rigtig mange timer på det arbejde, det er i dag med udfyldelse af skemaer og alt det dokumentation, de skal have. Første gang sendte jeg 19 sider med ansøgning og bilag til dem, siger Ingolf "Guffe" Lorenzen.

Passagen mellem det gamle posthus og Nørreport er Aabenraa Kommune i gang med at få fornyet, og den forventes at åbne om 14 dage, hvor juletogene igen kan køre ad den vej.

Derfor skal togene køre fra Jernbanegade

Når juletogene skal have tilladelse til at køre fra Jernbanegade til Nørreport, så er det, fordi Julehjertebyen er flyttet til den gamle Banegård.

Indtil nu har togene stået i en lagerhal på grunden ved det gamle Samden på Varnæsvej, men de haller er nu blevet lejet ud, og derfor skulle togene og de 20 huse i Julehjertebyen finde et andet sted at være.

Løsningen blev, at der ved Banegården er blevet bygget en kopi af det gamle pakhus, hvor de to toge kan stå, når de ikke er ude at køre.

De skal så hver dag køre fra Banegården til startstedet på Nørreport og retur.

Og det er her, problemet ligger, for Aabenraa Kommune har spærret den passage fra det gamle posthus og ned til Nørreport, som politiet har givet de frivillige lov til at køre.

De frivillige er derfor kommet med forslag til alternative ruter, og det er dem, politiet har sagt nej til.

Det betyder, at vi skal en time før i gang hver dag, og det bliver noget værre bøvl om morgenen. Man skal huske, at det er frivillige, der er i gang, så gejsten skal holdes oppe, og jeg er bange for, at der er nogen af dem, der siger, at nu gider vi ikke mere, hvis det skal være så bøvlet.

Ingolf "Guffe" Lorenzen, tovholder
Annonce
Aabenraa For abonnenter

Byen kommer tættere på: Faxe Kalk er bekymret for udviklingen på havnen

Danmark

Onsdagens coronatal:overblikket over epidemiens udvikling

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Tyskerne er tossede med sønderjysk liebhaveri: Ejendomsmægler oplever stigning på 350 procent

Kolding For abonnenter

Beboere i landsby er bekymrede og retter kritik af botilbud efter brand: De tager ikke vores klager alvorligt

Navne For abonnenter

Lars Koch Hertel var læge i Christiansfeld i mere end 30 år: Nu er han død 71 år gammel

Esbjerg For abonnenter

Vognmand får bøde på 20.000 kroner for glemt adresseændring: Nu er han parat til at gå i retten

Kommuner til atomaffald efterlyses: Hvem melder sig frivilligt?

Varde For abonnenter

Han lægger historier på Facebook flere gange om dagen – men åbenheden dækker over en stor lukkethed

Kolding For abonnenter

Andrea fik sit store gennembrud i Retfærdighedens Ryttere: Nu spiller hun med i ny stor Netflix-serie

Thomas kørte i sin fars hjulspor: Boede i lastbil i to og et halvt år

Haderslev

Hesteavler frifundet i forældet straffesag: Snød banken for 700.000 kroner i hestehandel

Storfisker er træt af hetz og sælger mange fiskekvoter

Kolding

Ulovligt fiskeri opdaget i Kolding Fjord: Syv åleruser fundet tæt på havn - ejer står til bøde

Erhverv For abonnenter

Vognmand kæmpede for at holde lastbiler på vejen: Nu har mangel på chauffører tvunget ham til at sælge 15 lastbiler

Sønderborg

Venstre vil tage statsministeren på ordet: - Vi skal turde frigøre folkeskolerne i Sønderborg

Annonce