Annonce
Indland

Politiet talte i telefon med mistænkt mellem drab

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Fredag morgen blev to kvinder fundet dræbt på Sjælland. 39-årig sigtet ringede selv til politiet.

Politiet var i kontakt med en drabssigtet 39-årig mand i tiden mellem to drab i henholdsvis Ruds Vedby og Kundby.

Det oplyser Brian Bang-Rasmussen, der er politiinspektør ved Midt- og Vestsjællands Politi, på et pressemøde i Næstved fredag eftermiddag.

Omkring klokken 04.30 ringede den 39-årige selv til politiet.

- Vi har en telefonisk samtale med ham, hvor han fortæller, hvad han har foretaget sig på adressen i Ruds Vedby, siger politiinspektøren.

Politiet forsøgte at få manden til at forlade adressen og komme ind på politistationen, men mistede forbindelsen. Da politiet igen talte med den mistænkte, sagde han, at "der er sket noget nyt".

Efterfølgende meldte den mistænkte sig på politistationen i Holbæk.

Kvinden, der blev dræbt i Ruds Vedby, var 31 år, mens kvinden, der blev fundet livløs i Kundby, var 35 år.

Det er endnu for tidligt at sige noget om motivet til drabene, lyder det på pressemødet.

Politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi siger, at den 39-årige har en familiemæssig relation til begge kvinder.

Kliver påpeger, at politiet på grund af sagens omstændigheder arbejder ud fra den tese, at drabet i Ruds Vedby er begået først.

- Det er vores opfattelse, at vi har foretaget den anholdelse, der må forventes i denne sag, siger politiinspektøren på pressemødet.

Han uddyber, at politiet, ser sagen som en "alvorlig, men også meget trist hændelse", der er forankret omkring få personer.

De pårørende til de to dræbte er underrettet.

Politiet afviser at svare på, hvorvidt der er afhørt vidner i sagen, men meddeler, at det er interesseret i at høre fra folk, der har iagttaget noget.

Kort efter middag fredag er den sigtede endnu ikke blevet afhørt. Han skal fremstilles i grundlovsforhør klokken 18 ved Retten i Næstved.

Den sigtede har ikke før været involveret i alvorlig kriminalitet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce