Annonce
Indland

Politiet er fortsat tavse om anholdelse i Kolding

En person iført DNA-dragt blev anholdt tirsdag aften. Men politiet vil intet sige om sagen.

Sydøstjyllands Politi anholdt tirsdag aften en person ved en aktion i Kolding.

Det skete på Barsøvænget, men hvad der gik forud for politiaktionen, er politiet tavse omkring.

- Jeg kan bekræfte, at vi har haft en aktion, hvor vi har anholdt en gerningsmand. Derudover kan jeg af hensyn til efterforskningen ikke sige noget, fortalte politiets vagtchef Mads Flansmose tirsdag aften.

Onsdag morgen holder politiet fortsat kortene tæt på kroppen.

Vagtchefen ville ikke fortælle tirsdag aften, om den formodede gerningsmand er en mand eller en kvinde, eller hvad vedkommende er sigtet for.

På Ekstra Bladets hjemmeside kan man på en videooptagelse se et større politiopbud og en mand iført en hvid såkaldt DNA-dragt blive sat ind i en af politiets biler.

Politiet ifører personer en DNA-dragt, hvis det ønsker at sikre tekniske beviser på tøjet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund For abonnenter

Banken siger nej: Uafklarede motorvejsplaner tvinger familien til at bo med træk og skimmelsvamp

Annonce