Annonce
Indland

Politiet tillader Paludan-demo mod mindehøjtidelighed

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Politiet vil forsøge at holde Paludans demonstration og en planlagt mindehøjtidelighed adskilt, oplyser det.

Københavns Politi har givet Rasmus Paludan, partileder for Stram Kurs, tilladelse til at demonstrere på Rådhuspladsen i København søndag klokken 18.00.

Det er samme sted og tid, som en bebudet mindehøjtidelighed for den iranske general Qassem Soleimani og de irakere, der døde i et amerikansk droneangreb i Iraks hovedstad, Bagdad, 3. januar.

Det fortæller Jesper Frandsen, vagtchef i Københavns Politi.

- Vi ved, at der kommer til at være en mindehøjtidelighed, hvor der kommer til at deltage op til 100 personer. Og så ved vi, at Rasmus Paludan også gerne vil holde en demonstration på Rådhuspladsen i samme tidsrum.

- Så vores vigtigste opgave i den sammenhæng er at sørge for, at den planlagte mindehøjtidelighed og Rasmus Paludan kan få lov til at ytre sig uden at forstyrre hinanden alt for meget, siger Jesper Frandsen.

Begivenheden for mindehøjtideligheden er tilsyneladende blevet fjernet fra Facebook igen. Over 100 personer havde "vist interesse" for den.

I beskrivelsen af mindehøjtideligheden på Rådhuspladsen blev droneangrebet kaldt et "terrorangreb".

I en e-mail til Ritzau skriver arrangørerne, som kalder sig "en gruppe almene borgere", der af hensyn til privatlivets fred ønsker at være anonyme, at de gerne vil forklare formålet med mindehøjtideligheden.

- Vi vil gerne udtrykke vores sorg over tabet af nogle af dem, der gjorde mest for at bekæmpe Isis. Da den irakiske hær fejlede, og USA sad stille, var det blandt andre disse personer, der reddede verden - også Danmark - fra Isis, skriver arrangøren, som bruger en anden forkortelse for den militante gruppe Islamisk Stat (IS).

Det bebudede arrangement om mindehøjtideligheden har bragt sindene i kog hos en række politikere.

Blandt andre mener Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, at det er "mangel på respekt" at hylde en "massemorder", mens Konservatives udenrigsordfører, Naser Khader, kalder det "dybt, dybt forkasteligt" at afholde en mindehøjtidelighed for blandt andre Qassem Soleimani.

/ritzau/

Annonce
https://www.facebook.com/events/601720060666159/
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

55 til 80 ejendomme risikerer at skulle lade livet ved ny Hærvejsmotorvej

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce