Annonce
Vejen

221 sigtet for brud på forsamlingsforbud: - Politiet troede måske vi skulle køre ræs

Danish Crown har en meget stor parkeringsplads ved slagteriet i Holsted. Her er der sagtens plads til flere end 100 biler. Det var her, Str Jylland fredag den 12. juni havde arrangeret et biltræf og blev mødt af politiet. 221 personer blev sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet, som mandagen forinden var blevet slækket, så der i stedet for 10 personer kunne være op til 50 personer i en forsamling. Fra venstre: Kasper Kristensen, Esbjerg, der er formand  Str- Jylland, Casper Bro, Vejen og Morten Larsen, Tistrup. Foto: Søren Dippel
221 medlemmer af Street Race Jylland (Str Jylland) er blevet sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet på en parkeringsplads i Holsted. En advokat har rådet dem til først at gøre noget ved sagen, når bøderne begynder at dukke op.
Annonce

Holsted: Det var det helt store setup, ordensmagten kørte i stilling, da politiet fredag den 12. juni fik nys om, at medlemmer af Streetrace Jylland (Str Jylland) havde været til et biltræf i Varde og senere samme aften var på vej til endnu et træf på parkeringspladsen ved Danish Crown i Holsted.

- Vi havde parkeret vores biler og stod stille og roligt og snakkede sammen, som vi altid gør. Det er akkurat ligesom, når ejere af veteranbiler mødes til træf. Vi kigger på hinandens biler og åbner motorhjelmene, siger Casper Bro, der bor i Vejen og ofte er med, når Str Jylland har sine biltræf.

Kasper Kristensen, Esbjerg, der formand for Str Jylland, fortæller, at par af Str Jyllands bekendte er ansat på slagteriet i Holsted, og at Danish Crown har givet grønt lys for at Str Jylland kan mødes til træf på parkeringspladsen ved slagteriet.

Annonce

Otte patruljevogne

Det er en meget stor parkeringsplads, og denne fredag aften var der sagtens plads til, at flere end 100 biler kunne parkeres her.


Politiet troede måske, at vi skulle køre ræs, men det skulle vi slet ikke. Vi skulle bare hygge os.

Caper Bro, bilentusiast


- Efter et kvarters tid dukkede så den første politibil op, og til sidst var der otte patruljevogne og to betjente på motorcykler. Vi var nærmest blevet lukket inde. Politibilerne kørte lidt frem og tilbage på vejen, mens nogle politibetjente var i gang med at sætte noget udstyr op til lasermåling, siger Kasper Kristensen.

"Vi er i øjeblikket til stede i Holsted, hvor 100 - 150 biler og et stort antal personer er forsamlet. Deltagerne vil alle blive sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet."

Sådan lød politiets melding på Twitter, og siden kunne politiet også oplyse, at 221 personer ville blive sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet.

Annonce

Vi blev ikke talt

- Politiet troede måske, at vi skulle køre ræs, men det skulle vi slet ikke. Vi skulle bare hygge os. På intet tidspunkt var vi flere end 10-12 personer forsamlet i de forskellige grupper. Men betjentene talte os overhovedet ikke, siger Casper Bro.

- Politiet troede måske, at vi skulle køre ræs, men det skulle vi slet ikke. Vi skulle bare hygge os. På intet tidspunkt var vi flere end 10-12 personer forsamlet i de forskellige grupper. Men betjentene talte os overhovedet ikke, siger Casper Bro. Foto: Søren Dippel

Han og alle de andre, som deltog i biltræffet, blev stoppet, da de senere kørte ud fra parkeringspladsen.

- Vi fik at vide, at der ville komme noget til os i vores e-bokse, og at vi havde overtrådt forsamlingsforbuddet. Men det havde vi ikke. Mandagen før var forsamlingsforbuddet blevet slækket, så man i stedet for 10 personer nu kunne være 50 samlet i en gruppe, siger Casper Bro.

Han har siden taget kontakt til en advokat, som har rådet Str Jylland til at vente med at gøre noget ved sagen, indtil bøderne begynder at dukke op i folks e-bokse.

Streetrace Jylland

Streetrace Jylland (Str Jylland) er en et fællesskab for bilentusiaster.

Str Jylland har flere end 2400 følgere på Facebook.

Fællesskabet blev stiftet for mere end tre år siden med egen facebookside - søg efter: str Jylland.

Str Jylland arrangerer biltræf næsten hver weekend og benytter som regel de samme ni faste mødesteder.

Et par af mødestederne er også i Vejen Kommune: P-pladsen ved Danish Crowns slagteri ved Holsted og på Industrivej Vest i Vejen ved Solar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EM I HÅNDBOLD For abonnenter

Det nye omdrejningspunkt: Vejen ind i varmen har været lang, træls og bumlet

Annonce