Annonce
Tønder

Politiet undersøger voldtægts-anmeldelse i Tønder by

Modelfoto: Palle Herløv

Tønder Festival: Politiet modtog fredag morgen klokken 05.50 en anmeldelse fra en kvinde.

Politiet er i øjeblikket sparsomme med oplysningerne, da afhøringen af kvinden er i gang, og de kan derfor ikke bidrage med mange oplysninger.

- Det er en anmeldelse, der sandsynligvis er i forbindelse med Tønder Festival. Man hvad der præcis er sket, det ved vi ikke endnu. Vores afdeling for personfarlige hændelser er i gang med at tale med kvinden omkring anmeldelsen, fortæller politikommisær Thomas Berg fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Om det er en voldtægt, kan politiet ikke bekræfte på nuværende tidspunkt.

- Det er svært at sige, hvad der helt præcis er sket, når vi ikke har talt færdigt med kvinden, men vi behandler det i hvert fald, som var det en voldtægt.

Senere fredag kunne politiet supplere med følgende udtalelse:

- Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 05.50 en anmeldelse om, at en 26-årig kvinde havde været udsat for voldtægt i forbindelse med, at hun havde været til stede i nattelivet i Tønder by. Kvinden er ikke fra lokalområdet. Kvinden er blevet lægeundersøgt, og er også blevet afhørt. Men da der er tale om en verserende sag, kan vi i øjeblikket ikke udtale os yderligere.

Annonce

Bekymrede festivalfolk

Tidligt på dagen var der tvivl om, hvorvidt den formodede voldtægt havde fundet sted på Tønder Festival. I den forbindelse udtalte aministrerende direktør for Tønder Festival, Bert Schultz, følgende:

- Vi er naturligvis bekymrede, og vil rigtig gerne have styr på, hvad der præcis er sket, og om det overhovedet er sket på festivalens område. Men lige nu ved vi kun det, som politiet oplyser.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce