Annonce
Kolding

Politiet var massivt til stede i Kolding: Mand med hardball pistol anholdt

Arkivfoto: Michael Bager

Kolding: Torsdag aften modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om, at en mand gik rundt med en pistol omkring Fredensgade i Kolding.

Politiet troppede derfor talstærkt op i området, fortæller vagtchef Jørn Bystrup.

- Det lykkes os at lokalisere ham sammen med tre andre. De løber i hver deres retning, men vi får anholdt dem alle, siger vagtchefen.

Den ene erkender at have været i besiddelse af en pistol, som politiets hunde efterfølgende snuser sig frem til.

- Det viser sig at være hardball pistol, som det ikke er ulovligt at være i besiddelse af, når man er over 18 år, siger vagtchefen og tilføjer, at manden var 19 år.

Politiet har dog sigtet den 19-årige mand, der bor i Kolding, for at skabe utryghed. Han kan derfor se frem til en bøde.

Alle fire anholdte blev løsladt torsdag aften.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

VUC Syd har fået ny direktør

Annonce