Annonce
Sønderborg

Politiet vil holde ekstra øje: Skøjtebane får stille corona-start

Strømmen sættes til køleanlægget på skøjtebanen, så den er klar til starten af december. Men den bliver i første omgang forbeholdt skoler og institutioner. Foto: Henrik Rath
Mens flere byer vælger at holde deres skøjtebane lukket, vil Sønderborg i første omgang åbne for uddannelsesinstitutioner og se tiden an. Politiet vil holde ekstra øje med, at forsamlingsforbuddet overholdes.
Annonce

Sønderborg:  Skøjtebanen på Nørrebro ved havnen i Sønderborg åbner normalt i begyndelsen af december. Det kommer den også til igen i år, selv om corona har betydet, at andre byer har - ja, lagt deres på is.

Åbningen bliver dog uden de sædvanlige festlige rammer med julemand og taler. Teknik- og miljøudvalget har torsdag aften besluttet, at den i første om gang åbnes for uddannelsesinstitutioner.

- Lige nu har vi jo et forsamlingsforbud på maksimalt ti personer, så vi skal sikre, at stedet ikke bliver et hotspot for smitte. Men min holdning er, at vi skal holde alt så klar til at trykke på knappen, når vi pludselig igen må være flere. Omvendt kan der jo også komme flere restriktioner, siger udvalgsformand, Aase Nyegaard (Fælleslisten).

Annonce

Politiet er på vagt

Forvaltningen vurderer, at der i en normal skøjtesæson kan være samlet over 100 gæster på og omkring skøjtebanen i spidsbelastningsperioder.

Fra politiets side oplyses der, at man ikke vil give forbud mod at åbne skøjtebanen, men at patruljeringen i området vil blive intensiveret. Der kan blive givet påbud og udskrevet bøder til dem, der overtræder forsamlingsforbuddet og i givet fald også til forpagter af skøjtebanen.

Derfor har kommunen vurderet, at det bliver nødvendigt at regulere mængden af brugere på en gang.


Min holdning er, at vi skal holde alt så klar til at trykke på knappen, når vi pludselig igen må være flere. Omvendt kan der jo også komme flere restriktioner.

Udvalgsformand, Aase Nyegaard (Fælleslisten)


Teknik- og miljøudvalget kunne også have valgt at holde skøjtebanen lukket, så længe det nuværende forsamlingsforbud eksisterer eller indføre et bookingsystem, så der maksimalt er ti personer på banen ad gangen. For den løsning gælder, at der højest må være ti tilskuere eller personer i kø til skøjtebanen ad gangen.

Men det endte altså med, at kun uddannelsesinstitutioner må bruge den til idrætsformål. Den løsning er baseret på, at forsamlingsforbuddet ikke gælder i undervisningssituationer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Ejvind er ny holdkaptajn for indsamling af  julehjælp til fattige børnefamilier:  248 har allerede søgt om mad og gaver

Annonce