Annonce
Tønder

Politifolk forstyrrer god ro og orden

Politikommissær Torben Møller sidder her oven på en figurant under en mindre øvelse på Nørre Løgum gamle centralskole. Tirs- og onsdag vil skolen lægge rammer til uddannelsen af en række politifolk - det vil kunne mærkes i lokalområdet, fortæller han. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Uddannelsen af en snes nye politifolk vil tirsdag og onsdag påvirke, ikke kun den gamle centralskole i Nørre Løgum, men også småveje og villaveje i området.

NØRRE LØGUM: Syd- og Sønderjyllands Politi holder øvelse på den tidligere centralskole i Nørre Løgum samt på veje og vænger i landsbyen.

Formålet med øvelsen er at træne politiindsatsen i forbindelse med større uroligheder – som for eksempel voldelige fodboldfans og voldelige demonstranter.

Borgerne vil de to dage komme til at opleve kørsel med større patruljekøretøjer, der er mærket med øvelsesskilte, ligesom betjente vil agere demonstranter og kaste med tomme plastikflasker og brosten mod deres kolleger, der omvendt har til opgave at skabe ro blandt gemytterne.

- Vi generer folk så lidt som det absolut er muligt, siger politikommissær Torben Møller fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Annonce

Lange våben

I efteråret begyndte politiet regelmæssigt at uddanne folk på den nedlagte skole. Men de sidste uger har der på grund af valgkampen været meget stille i området. Politiets ressourcer er simpelthen blevet brugt i forbindelse med valget, fortæller Torben Møller:

- Vi har haft nok at se til.

Det er uddannelsen af 20 mand til politiets mobilindsats, som kræver, at der øves både kørsel, og hvordan man dæmmer op for kast med brosten. For at skåne deltagerne kastes der dog ikke med rigtige sten.

- Vi bruger nogle grå skumklodser, der ligner brosten. Men de slår altså ikke lige så hårdt, griner Torben Møller.

Efter onsdagens sidste prøver bliver der ikke igen stille på skolen, der indtages af politiets reaktionspatrulje. Derfor skal man ikke blive bange, hvis man ser mørkklædte, mystiske folk køre rundt med "lange våben".

- Det sker som et led i uddannelsen af folk til reaktionspatruljen, forklarer politikommissæren.

Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce