Annonce
Indland

Politifolk og anklagere skal tjekkes for doping

Colourbox/Free
Rigspolitiet og Anti Doping Danmark har indgået en aftale om dopingkontrol i politiets træningslokaler.

Fra den 15. marts må politifolk og anklagere, der bruger politiets træningscentre, finde sig i at blive tjekket for, om de har taget doping.

Det er resultatet af en aftale mellem Rigspolitiet og Anti Doping Danmark, oplyser Rigspolitiet til Ritzau.

Aftalen betyder, at Anti Doping Danmark forpligter sig til at gennemføre besøg og dopingkontroller i politiets træningslokaler.

- Der er ikke lavet aftale om et bestemt antal kontroller, men aftalen indebærer, at Anti Doping Danmark med jævne mellemrum besøger vores træningsfaciliteter, siger Ina Eliasen, der er HR-direktør i Rigspolitiet.

- Det kan for eksempel ske, hvis der er mistanke om eller risiko for, at en bruger af træningsfaciliteterne bruger doping, tilføjer hun.

Ifølge Ina Eliasen har man i Rigspolitiet ikke mistanke om, at brug af doping er et stort problem i politiet.

- Men vi kan ikke tolerere, at brug af doping finder sted, og vi vil gerne gå forrest for at dæmme op for det, forklarer hun.

En positiv test kan have alvorlige konsekvenser for den, der bliver afsløret - både i forhold til idræt og i forhold til ansættelsen i politiet.

Testes man positiv for doping, kan man blive udelukket fra at bruge politiets træningsfaciliteter, fra at deltage i organiseret idræt og fra at træne i fitnesscentre, der samarbejder med Anti Doping Danmark.

I forhold til ens karriere i politiet eller i anklagemyndigheden kan man risikere alt fra en advarsel til en fyreseddel.

- Hvilken sanktion der bliver tale om, vil afhænge af en konkret vurdering af, hvor alvorlig den enkelte sag er, siger Ina Eliasen.

- Men det er ulovligt at bruge doping, så det vil altid være alvorligt, når man er ansat i politiet, tilføjer hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Annonce