Annonce
Danmark

Politiforbund om zigzag med køreprøver: Uanstændig opførsel

Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Claus Oxfeldt fra Politiforbundet er træt af skiftende meldinger om ansvar for kørekort og køreprøver.

Politifolk er ufrivilligt blevet kastebolde i en politisk dyst om, hvor ansvaret for at håndtere udstedelse af kørekort og afholdelse af køreprøver skal ligge.

Det mener Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt.

- Jeg synes, at det er en fuldstændig uanstændig opførsel over for nogle, som brænder for det her område.

- Det er jo mennesker, vi taler om, der først får at vide, at deres jobområde skal overdrages, så skal det ikke alligevel, og nu skal det så gudhjælpemig igen, siger han.

Den tidligere VLAK-regering havde egentlig aftalt, at ansvaret for køreprøverne skulle flyttes væk fra politiet og over hos Færdselsstyrelsen.

Men efter regeringsskiftet i juni sidste år ville S-regeringen omgøre beslutningen og lade politiet beholde opgaven.

Et alternativt flertal med Venstre, Dansk Folkeparti, De Radikale, De Konservative og Liberal Alliance blokerer imidlertid for regeringens plan.

Meningen med VLAK-regeringens beslutning om at flytte opgaver til Færdselsstyrelsen var, at det skulle frigøre 115 politifolk.

De skulle bruges til at bemande det planlagte udrejsecenter for udviste asylansøgere på øen Lindholm i Stege Bugt.

Men med regeringsskiftet skete der flere ting.

For det første valgte den nye regering at droppe udrejsecenteret på Lindholm.

Og for det andet blev planen om at tage køreprøverne fra politiet droppet. Den nye regering mente ikke, at finansieringen var på plads.

Først fik de køreprøvesagkyndige hos politiet at vide, at deres job forsvandt fra nytår, hvorefter de så fik at vide, at det gjorde det ikke alligevel.

Claus Oxfeldt påpeger, at det oprindelige regnestykke, der viste at 115 politifolk kunne frigøres, slet ikke holder længere.

Med udsigten til, at området forsvandt, har de fleste sagkyndige ifølge forbundsformanden nemlig valgt at søge væk.

- Der er i dag kun 36 fuldtidssagkyndige politifolk tilbage i hele landet. Resten er overtaget af civile.

- Så gevinsten i forhold til at frigøre kræfter for politiet er altså til at overse og står slet ikke mål med udgifterne, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce