Annonce
Danmark

Politiforlig bliver første slag for mindre bureaukrati

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Regeringen vil afskaffe unødig bureaukrati, men det er uvist, om og hvornår der kommer et decideret udspil.

Når regeringen med justitsministeren i spidsen senere på året skal forhandle et nyt fireårigt politiforlig, er opgaven ikke kun at finde flere ressourcer til politiet.

Forliget skal også være med til at mindske styring og kontrol, så betjentene kan komme tættere på borgerne og bruge mindre tid på bureaukrati.

Det er en del af regeringens ambition med den bebudede nærhedsreform, som statsminister Mette Frederiksen (S) selv har sat sig i spidsen for.

Og det første sted, regeringen tager fat, er altså i forhandlingerne om politiforliget, fortæller social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), der udtaler sig på regeringens vegne.

- Statsministeren har forpligtet os i regeringen til at arbejde med nærhedsreformen i alle de ting, vi laver. Det vil også sige, at der ikke kommer en stor reform, og så er det hele løst, siger Astrid Krag.

- Det er noget, vi bliver nødt til at tænke med, i alt hvad vi laver. Nu skal der forhandles nyt politiforlig, og så er det oplagt også at have det her hensyn med, siger hun.

En nærhedsreform var central i statsministerens tale, da Folketinget åbnede i oktober. Velfærdsmedarbejdere venter nu på en reform, som skal give dem mere tid med borgerne.

Men det er ikke givet, at regeringen vil komme med et decideret udspil til en reform. I stedet skal afbureaukratisering gennemsyre alle ministrenes arbejde i hele regeringsperioden.

- Der kommer til at være masser af ting i forbindelse med nærhedsreformen, og det første sted, vi tager fat, er i forbindelse med politiforliget, siger Astrid Krag.

- Lige nu har vi ikke planer om at fremlægge ét samlet udspil som løsning på alt, men vi vil arbejde med nærhed på alle områderne.

Den faglige organisation Djøf kommer på forsiden af Politiken med et forslag til regeringen om at fastsætte et bindende mål om at offentligt ansatte skal bruge ti timer mere om måneden på borgerkontakt i 2025 sammenlignet med i dag.

Astrid Krag er ikke overbevist om, at det er bindende mål, der skal til. Hun mener dog, at det positivt, at Djøf vil være med i diskussionen.

Djøf foreslår også, at regeringen etablerer fem nærhedspartnerskaber, som skal bestå af eksperter fra universiteter, fagforeninger, private virksomheder, interesseorganisationer, civilsamfundet og borgerorganisationer.

Det kalder Astrid Krag en "spændende idé".

- Hvis vi skal lykkes med den her nærhedsreform – og det skal vi, for det her bureaukrati truer hele vores velfærdsmodel - så bliver vi nødt til at tænke bredt og tage det med, i alt hvad vi laver, siger ministeren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Billund

Brandvæsenet pumper løs: Oversvømmelser rammer lufthavnsparkering

Annonce