Annonce
Læserbrev

Politik. Klaus Kildemand ønsker at udtræde af byrådet

Læserbrev: JydskeVestkysten journalist Dorthe Andresen beskriver forholdene omkring Klaus Kildemands ønske om at udtræde af byrådet, som om de er en vedtagen sandhed.

Det synes jeg er en uskik, al den stund at der pt. er tale om Socialdemokraternes ønsker, der i øvrigt savner respekt for, at det faktisk er byrådet, der træffer beslutning både om Klaus Kildemands udtræden og fordeling af posterne i øvrigt.

For såvidt angår fordeling af Klaus Kildemands poster skriver JV bl.a. følgende: ”… minus formandsposten for Børn & Unge udvalget, som Elin Winther (A) skal overtage” - taget ordret fra Socialdemokraternes ønskeseddel forstås.

Men, dels har byrådet endnu ikke behandlet noget som helst vedrørende Klaus Kildemands og Socialdemokraternes ønsker, og specifikt om formandsposten i Børn & Ungeudvalget henvises til Retssikkerhedslovens regler, hvor det om Børn & Unge-udvalg §20. stk. 1 anføres, at “Børn & Unge udvalget vælger selv sin formand og næstformand blandt de medlemmer, der er valgt af kommunalbestyrelsen”.

Det er således suverænt udvalgets fem medlemmer, der udover de to politisk valgte tæller en dommer og to højt kvalificerede børnefaglige medlemmer, der vælger, om formandsposten midt i byråds/-udvalgsperioden skal gå til endnu en socialdemokrat (der for nylig har afløst Klaus Kildemand i 2 måneder) eller i al beskedenhed udvalgets nuværende næstformand, undertegnede (med erfaring fra flere byrådsperioder).

Jeg må sige, at min grænse for “forhånds-postfordelingsiver” hos socialdemokraterne er overskredet i og med, man tager for givet, at kunne “parkere” dommerens og de to børnesagkyndige udvalgsmedlemmers viden og indflydelse på et niveau for nulpunktsindflydelse.

Kan man forestille sig, at Socialdemokraternes iver kan henføres til et af de mest glødende emner i Statsminister Mette Frederiksens (A) nytårstale?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce