Annonce
Kolding

Politiker efter farvel til dige: Næste gang spørger vi borgerne først

Kolding Kommune har fået svar, som repræsenterer 355 af de 543 sommerhuse i området ved Grønninghoved og Binderup strande, og langt de fleste siger nej tak til et højvandsdige. Arkivfoto: Steffen Nielsen.
Ikke overraskende anbefaler fagpolitikerne nu byrådet at stoppe det store digeprojekt ved Grønninghoved og Binderup. Kommunen har brugt en million kroner på forarbejdet - men pengene er ikke spildt, mener fungerende formand.

Kolding: Efter at have brugt en masse mandskabskræfter i flere år og en rund million kroner på tekniske forundersøgelser, stopper Kolding Kommune nu det videre arbejde med et stort stormflodsdige langs Grønninghoved og Binderup strande.

Sådan lyder i hvert fald anbefalingen fra politikerne i plan- bolig og miljøudvalget til byrådet, som skal træffe den endelige beslutning på sit næste byrådsmøde den 24. september. Allerede i starten af august meldte borgmester Jørn Pedersen (V) ud, at han ønsker projektet stoppet.

- Nu har vi fået de helt rigtige tal fra forhøringen, og de viser jo helt klart, at modstanden mod diget er overvejende, konstaterer fungerende formand Molle Lykke Nielsen (DF), som undrer sig over, at mange af modstanderne har deres sommerhuse i de oversvømmelsestruede områder.

- Men de vil ikke have ødelagt deres udsigt, og de vil have ro i området. Det sætter de højere end risikoen for at få vand ind på deres grunde og måske også helt ind på gulvet, forklarer han, efter at udvalget har fået en nøje gennemgang af høringssvarene fra de 335 sommerhusejere, der har ytret sig under forhøringen.

Annonce

Mere om diget

  • Kolding Kommune har fremlagt to forslag til diger, som kunne sikre 223 huse mod oversvømmelse i statistisk set mellem 6 og 30 gange frem mod 2050.
  • Begge diger ville give beskyttelse til højvande på 2,2 meter over daglig vande og skulle betales efter en fordelingsnøgle af alle sommerhusejerne i området.
  • Kystdirektoratet har udtalt, at der er behov for højvandssikring i området.
  • I en forhøring har 355 af de 543 sommerhusejere givet deres mening til kende.
  • Heraf er 263 negative, 76 er positive og 16 er neutrale.
  • Nej-sigerne mener overvejende, at risiko for oversvømmelse er folks individuelle problem.
  • Det berørte område er et beskyttet Natura 2000-område, men forvaltningen har vurderet, at det alligevel var muligt at opnå de nødvendige tilladelser til at bygge diget.

Klogere næste gang

Molle Lykke Nielsen afviser, at den million kroner, som er brugt til tekniske forundersøgelser, er spildt. Det er Niras, der har fået de fleste af pengene, oplyser han.

- Nej, for det arbejde, de har lavet, ligger der jo også om 10 år, hvis der kommer en ny ansøgning om et stormflodsdige, siger han.

Kunne kommunen have undgået at bruge de mange kræfter og penge på sagen, hvis man som det allerførste havde spurgt sommerhusejerne om deres holdning?

- Man bliver jo klogere, så det er da en af de ting, jeg vil være opmærksom på en anden gang. Hvis eller når der kommer en ny ansøgning, vil jeg i hvert fald sørge for at inddrage mange flere i opstartsfasen, så vi har en klar tilkendegivelse fra området fra begyndelsen, siger Molle Lykke Nielsen.

Vil ikke presse

Det er S, V og DF, der anbefaler byrådet at skrotte diget, og Socialdemokratiets Elvis Comic siger:

- Vi har spurgt borgerne i en forhøring, og de fleste siger nej. Så kan vi ikke presse et dige ned over hovedet på dem og pådutte dem en udgift på 30-40.000 kroner.

Det store arbejde med diget startede, da en lille gruppe repræsentanter for sommerhusområdet i 2016 henvendte sig til kommunen med et ønske om at få undersøgt mulighederne for at få etableret en højvandssikring i området, og sådan en undersøgelse er kommunen i henhold til kystbeskyttelsesloven forpligtet til at imødekomme.

Grusvejen var så godt som forsvundet, og flere haver var fyldt med vand, da der var oversvømmelse i sommerhusområdet ved Binderup Strand i januar i år, og vandet trængte ind i flere af sommerhusene. Men der er ikke tilstrækkelig opbakning i området til at bygge et stormflodsdige til, at politikerne vil bakke projektet op. Arkivfoto: Søren Gylling
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce