Annonce
Haderslev

Politiker efter kritik: Lad os få borgerrådgiveren på banen

Marie Skødt (S) er formand for Haderslev Byråds socialudvalg. Hun mener, at der skal samarbejdes bedre for at findes de bedste løsninger til udsatte børn. Der findes ingen standardløsninger, siger hun. Arkivfoto: Jacob Schultz
Formanden for socialudvalget, Marie Skødt (S), opfordrer på baggrund af forældrekritik til at bruge borgerrådgiver og benytte muligheden for at bruge klagesystemet. Følelsen af at blive talt ned til, nytter ikke, siger hun.
Annonce

Brug borgerrådgiveren, som er uvildig og har tid til at lytte. Og brug klagesystemet.

Opfordringen kommer fra formanden for byrådets socialudvalg, socialdemokraten Marie Skødt i et læserbrev ovenpå de seneste dages historier i JydskeVestkysten om forældre til handicappede børn, der føler, at de ikke i tilstrækkelig grad er blevet taget alvorligt eller har fået den hjælp, som de mener, at de har krav på til deres barn.

- Hos borgerrådgiveren kan man søge råd eller få til at mægle i konfliktfyldte situationer, hvis man føler, at man bliver mødt med en dømmende tilgang i sagsbehandlingen, siger Marie Skødt, der samtidig opfordrer alle til at bruge klagesystemet, hvis de føler, de ikke har fået ret, eller der er fejl i afgørelsen.

Baggrund

Ankestyrelsens omgørelsesprocent på børnehandicap-området har i de seneste uger får forældre til børn med handicap i Haderslev Kommune til at råbe op.

De mener, at omgørelsesprocenten på 44 i 2019 kunne have været meget højere, hvis flere gik klagevejen. I alt var der 18 klager, og heraf vurderede Ankestyrelsen, at der var fejl i otte. Fem sager blev ændret på stedet og tre sager blev sendt til ny behandling i Haderslev Kommune.

Samtidig kom blandt andet LEV Haderslev med kritik af den måde, mange blev mødt af systemet med.

- Jura og dokumentation er ikke tilstrækkelig. Vejledning af borgere og andet såkaldt forvaltningsvirksomhed bygger på principper om samarbejde, hvor den professionelle er ekspert i lovgivning på området, og borgere er ekspert i sit eget liv, siger Marie Skødt, der af samme årsag ser frem til det dialogmøde mellem Haderslev Kommune, politikerne i socialudvalget og organisationen LEV Haderslev, som børne- og ungechef Henning Hede Riistofte har taget initiativ til på baggrund af LEV Haderslevs kritik af telefoniske afgørelser og partshøringer uden den efterfølgende lovbestemte skriftlighed, der giver adgang til at klage.

Annonce

Vi skal lytte

- Vi skal lytte til kritikpunkter og søge efter løsninger. Det dur ikke, at vi har borgere, der oplever, at vi er langt væk, for så råber de jo højt. På nogle punkter vil der ikke kunne opnås enighed, fordi området er lovbundet. Men vi skal lytte og samarbejde og huske, at vi lever i et retssamfund, hvor juraen er det grundlæggende. Men følelsen af at blive talt ned til har stor betydning, siger Marie Skødt.


Vi skal lytte til kritikpunkter og søge efter løsninger. Det dur ikke, at vi har borgere, der oplever, at vi er langt væk, for så råber de jo højt.

Marie Skødt (S), formand for socialudvalget


Det bekymrer hende, at statistikkerne fortæller om et stigende antal børn og unge får behandlingskrævende psykiske og psykiatriske lidelser i disse år.

-Det er ikke kun her i Haderslev, men i hele landet. Derfor mener jeg, at vi skal undersøgt, hvor stort problemet er. For det er væsentligt, og derfor skal vi være nysgerrige og have undersøgt, hvor mange det handler om, og om det er et stort problem eller nogle få, der har store problemer, siger Marie Skødt, der peger på, at autismespektret er et område, der i disse år udvikler sig.

Marie Skødt mener desuden, at handicapområdet i højere grad end nu skal på banen.

-Vi har primært i handicaprådet diskuteret voksenområdet og fysiske handicap. Hverken autisme eller LEV Haderslev er repræsenteret i rådet. Det skal vi have gjort noget ved, siger politikeren, der oplyser, at handicaprådet den 8. september holder Borgerens Dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder For abonnenter

Efter konfirmationsaflysning for anden gang: - Man bliver simpelthen bare så træt

Tønder

Konfirmationer aflyst for anden gang: - Det er så synd for dem, som det næsten kan være

Annonce