Annonce
Tarm

Politiker er træt af at bruge millioner på gamle bygninger: Saml Tarm Skole på én fremtidssikret adresse

Tarm Skole skal have en overhaling. Men står det til Jakob Agerbo (V), skal der laves en plan om at samle skolens elever på én matrikel indenfor de næste fire-fem år. Foto: Christian Baadsgaard
Jakob Agerbo (V) mener, at eleverne på Tarm Skole på sigt skal samles ét sted, og at der skal tages hul på planlægningen allerede nu.
Annonce

Tarm: Der er brug for de 10 millioner kroner, som politikerne for længst har besluttet at bruge til at renovere Tarms Skoles afdeling på Vardevej, mener Venstres gruppeformand Jakob Agerbo.

Pengene skal bruges til at rive nordfløjen og SFO-bygningen på Vardevej ned og i stedet indrette erstatningslokaler i den gamle bevaringsværdige skolebygning.


I stedet for at blive ved med at lappe på bygningerne i Tarm, mener jeg vi skal have en langtidsholdbar model.

Jakob Agerbo, formand for Venstres byrådsgruppe


Men Agerbo er grundlæggende træt af at smider millioner efter kommunale bygninger, som aldrig bliver tip-top i orden. Derfor foreslår han nu, at byrådet arbejder for at fremtidssikre skolen med en plan om at samle eleverne i Tarm under ét tag.

- Vi ved fra Skjern, at det kan tage rigtig lang tid at få truffet en beslutning. Derfor mener jeg, at vi skal arbejde hen imod en løsning på én matrikel i Tarm. Børnetallet er faldende, og nogle af bygningerne er slidte. I stedet for at blive ved med at lappe på bygningerne i Tarm mener jeg, vi skal have en langtidsholdbar model, siger han.

Annonce

Skolebestyrelse er med

Forslaget vil helt sikkert få opbakning fra skolebestyrelsen, som i sit høringssvar til den nye skolestruktur har givet udtryk for, at de gerne så skolen samlet på ét sted.

Ifølge Agerbo kunne løsningen måske være at flytte alle eleverne  til overbygningens lokaler på Lønborgvej og bygge til, så der er plads til alle.

- Jeg skal erkende, at jeg ikke kender bygningernes tilstand godt nok til at komme med en færdig model. Men vi kan lige så godt tage hul på det, siger han.

Det er tidligere besluttet at samle eleverne i Hvide Sande på én adresse, der bliver lige nu arbejdet på en løsning i Skjern.

- Jeg synes,  der er en tendens til at glemme den sydlige del af kommunen. Og jeg synes, det er Tarms tur, lyder det fra Jakob Agerbo.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Udvalg vrager planer for 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge: Byråd skal dog træffe den endelige beslutning

Annonce