Annonce
Aabenraa

Politiker: Fred Fjordskole-forældrene under stor omvæltning

Erik Uldall Hansen (S) mener, der bør tages hensyn til Fjordskole-forældrene, mens de og deres børn vænner sig til hverdagen på den nye skole i Kruså. Arkivfoto: Timo Battefeld
Socialdemokratiets Erik Uldall Hansen foreslår at holde Fjordskole-forældrene fri for justeringer af foranstaltninger, mens de vænner sig til den nye skole. Forvaltningsloven kan vise sig som en forhindring.

Aabenraa: Der er brug for ro omkring Fjordskolen.

Det mener det ene af Socialdemokratiets to medlemmer af børne- og uddannelsesudvalget, Erik Uldall Hansen, som nu foreslår at frede Fjordskole-forældrene i en periode. Det sker efter JydskeVestkystens omtale af en konkret sag, hvor en mor har fået frataget sin kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, som hun indtil nu har fået for at kunne støtte sin handicappede datter, der går på Fjordskolen.

- Der findes nok ikke en sag i Aabenraa Kommune som Fjordskole-sagen, der har skabt så meget virak, kritik og modstand. Nu er sagen landet, den nye skole taget i brug efter sommerferien, og Fjordskole-forældrene har accepteret, at det er sådan, det er, og nu ser de fremad. Så hvis man kan skabe ro omkring opstarten det første stykke tid ved at lade være med at lave for mange ændringer, så ville det tjene et supergodt formål, siger Erik Uldall Hansen.

Annonce

Sagen kort

Lørdag skrev JydskeVestkysten om Anne Linnet Jessen, som har haft bevilget 15,5 timers tabt arbejdsfortjeneste om ugen for at kunne støtte sin handicappede datter, som går på Fjordskolen. Nu er alle timerne varslet taget fra hende uden nogen pædagogisk begrundelse, men ifølge kommunen, fordi "betingelserne for at modtage dækning af tabt arbejdsfortjeneste ikke længere er til stede".

Børne- og familiechefen kan ikke kommentere sagen om Anne Linnet Jessen, da det er en personsag, men henviser til hendes mulighed for at klage over afgørelsen.

Kræver noget ekstra

Det er nemlig en stor omvæltning, familierne oplever lige nu, fortsætter han.

- De her sårbare børn er begyndt et nyt sted, og de har måske fået nye lærere og pædagoger, chaufføren er ny, alt er nyt, og det kræver altså noget ekstra, siger Erik Uldall Hansen.

Han vil nu bede forvaltningen om en redegørelse for, hvorfor den konkrete sag er faldet sådan ud.

- Mig og Povl (Kylling Petersen, partiets andet medlem i udvalget, red.) har snakket om, hvorvidt der kan være sket nogle ændringer i forhold til tidligere, når det kommer til at håndtere den slags sager, siger Erik Uldall Hansen.

Og så vil han foreslå, at sagsbehandlerne freder Fjordskole-forældrene i et halvt års tid, når det kommer til revurdering af tabt arbejdsfortjeneste og andre foranstaltninger.

- Det kan godt være, man ikke kan agere anderledes ud fra lovgivningen, men hvis man kan, synes jeg, man bør gøre det, siger socialdemokraten.

Bør tages særligt hensyn

Netop lovgivningen kan dog vise sig som en stopklods for forslaget. Chriss Mailandt-Poulsen, kommunens direktør for Børn & Skole, henviser til forvaltningslovens lighedsgrundsætning, som handler om, at der ikke må forekomme direkte eller indirekte forskelsbehandling.

- Så vi må ikke udtage en enkelt gruppe og gøre tingene anderledes for den. Hvis vi skal gøre det på en ny måde, skal vi gøre det for alle, siger han.

Det lighedsprincip vil Erik Uldall dog gerne udfordre.

- For jeg mener ikke, Fjordskole-forældrene kan sidestilles med nogle andre lige nu. De er særligt udfordrede og vil være det i en periode, og derfor er der også et særligt hensyn at tage, siger han.

En umulighed

Hvis det nogensinde bliver til et konkret forslag i børne- og uddannelsesudvalget, bliver det nok ikke et, udvalgsformand Kirsten Nørgård Christensen (V) vil bakke op om. Hun henviser også til lighedsprincippet.

- Hvis vi friholder Fjordskole-forældrene i et halvt år, skal vi jo også sætte alle andre i bero. Så det betragter jeg egentlig som en umulighed. Ellers vil det kræve en ændring af forvaltningsloven, siger hun.

Kan man ikke have sympati for ånden i forslaget om at skabe ro om de her familier?

- Det kunne man måske godt have, men jeg tænker, at det her er en proces, de har været igennem hele tiden, så på den måde er det ikke noget nyt. Når vi regulerer, er det jo heller ikke, fordi foranstaltningen bare forsvinder fra den ene dag til den anden, lyder det fra udvalgsformanden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce