Annonce
Kolding

Politiker i socialudvalg: 23 procents sygefravær i familierådgivningen er helt sindssygt

Kristina Jørgensen (DF) der er medlem af social- og sundhedsudvalget er rystet over, at fraværet i en del af familierådgivningen er vokset markant fra 14,25 procent sidste år til 23,28 procent i januar. Privatfoto

Da sygefraværet lå på 14,25 procent i en del af Kolding Kommunes familierådgivning blev tallet kaldt alarmerende. En ny status viser, at tallet i januar var 63 procent højere, så knap hver fjerde medarbejder var syg. Politiker kalder udviklingen for uforståelig og fuldstændig uacceptabel.

Kolding: Kristina Jørgensen (DF) var ved at falde ned af stolen, da hun i den nye dagsorden for social- og sundhedsudvalget kunne læse, at fraværet i en del af Kolding Kommunes familierådgivning i januar var oppe på 23,38 procent.

Tallet omfatter 17 ansatte i det afsnit, der har med børn i alderen 0-12 år at gøre.

I januar fik hun oplyst et samlet sygefraværstal for 2018. Det lå på 14,25 procent. Et tal som både hun og kommunens social- og handicapchef Bettina Brøndsted betegnede som alarmerende højt.

- At den første status så viser, at tallet er vokset, så knap hver fjerde medarbejder er sygemeldt, det er helt sindssygt. Når det første tal var alarmerende, så ved jeg ikke, hvad det rette begreb er for det nye tal. Det er fuldstændig uacceptabelt, og jeg kan ikke forstå, at det kan komme så vidt, for det er ikke noget, der er kommet fra den ene dag til den anden, siger Kristina Jørgensen.

Annonce

Sygefravær

På onsdagens møde i social- og sundhedsudvalget får politikerne en status på familierådgivningen.Af dagsordenen fremgår det blandt andet, at sygefraværet i afsnittet for børn i alderen 0-12 i januar lå på 23,28 procent. Det er mere end 14 gange højere end i afsnittet for unge, hvor det i januar lå på 1,59 procent.

I familierådgivningen som helhed lå fraværet på 6,76 procent.

Undersøgelse på vej

Sagen skal behandles i udvalget på onsdag.

- Som jeg er blevet oplyst, så skyldes det høje sygefravær ren og skær sygedage. Det handler altså ikke om graviditetsgener og lignende. Jeg forestiller mig, at det er langtidssygemeldinger, der bunder i stress og er en udløber af dårlig trivsel, men det er ikke noget, jeg ved.

Kristina Jørgensen fortæller, at på baggrund af de høje tal for januar, så er hun meget taknemmelig for, at udvalget i december gik med til, at familieafsnittet for børn skal have et helt særligt fokus i forhold til de eksterne analyser, som man skal have udarbejdet.

- Når knap en fjerdedel af afdelingen er syge, så tænker jeg på de børn og familier, der ikke kan få den støtte, de skal have, siger Kristina Jørgensen.

Hun tænker også på de personlige omkostninger, det har for de sygemeldte medarbejdere, og de kolleger, der er til stede på arbejdspladsen og må løbe hurtigere.

- Det må koste utroligt meget at holde det afsnit kørende med det høje antal sygemeldinger. Derfor giver det god mening, at vi får endevendt hele familieafdelingen - og specielt det afsnit - for at sikre os, at vores medarbejdere er i trivsel, og at vi ikke kaster penge ud til vikardækning. Det kan kun gå for langsomt.

Flere spørgsmål

Kristina Jørgensen planlægger at stille flere spørgsmål til familierådgivningen.

- Da udvalget holdt møde i december blev medarbejderomsætningen udpenslet ret tydeligt, men nu på februarmødet har forvaltningen valgt, at medarbejderomsætningen skal stå i et lukket bilag. Det har jeg umiddelbart svært ved at forstå, og det er en af de ting, jeg vil spørge ind til.

I december fik politikerne at vide, at 15 af de 73 medarbejdere i den samlede familierådgivning stoppede sidste år. Det svarer til omkring 20 procent.

Kolding Kommunes social- og handicapchef Bettina Brøndsted erkender, at tallet for sygefravær fortsat er for højt. Hun fortæller, at der arbejdes ihærdigt på at bringe tallet ned, men hun har først mulighed for at kommentere sagen yderligere tirsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

112

Lastbiluheld med skinker: Vindmølletransport får 22 timers ufrivilligt ophold i Ribe

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

112

Se billederne: Væltet lastbil med skinker forventes fjernet mellem klokken 13 og 14

Annonce