Annonce
Esbjerg

Politiker og museumsinspektør søger opbakning: Vil rejse en statue af Esbjergs reelle grundlægger

Formanden for Kultur & Fritidsudvalget, May-Britt Andrea Andersen (K), og museumsinspektør Kasper Rathjen, Fiskeri- og Søfartsmuseet, foreslår, at der rejses en statue af J.B.S. Estrup. Collage: Heidi Bjerre-Christensen.
Nok underskrev kong Christian IX loven om en dokhavn ved Esbjerg, men det er daværende indenrigsminister J.B.S. Estrup, der er havnens og byens reelle grundlægger, og han bør derfor have en statue, der kan minde os om byens historie, mener formand for Kultur & Fritidsudvalget og museumsinspektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Esbjerg:  Havde det ikke været for daværende indenrigsminister J.B.S. Estrup, er det ikke godt at vide, hvordan Esbjerg havde udviklet sig fra de to gårde og tre huse med i alt 23 indbyggere, der i 1867 udgjorde den senere hovedstad i Vestjylland.

Derfor bør der også rejses en statue af manden bag anlæggelsen af Esbjerg Havn - måske placeret ved den nuværende havneadministration - som et symbol på byens spændende historie, mener formanden for Kultur & Fritidsudvalget, May-Britt Andrea Andersen (K) og museumsinspektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet, Kasper Rathjen.

De to håber nu, at de i fællesskab med alle andre esbjergensere kan lykkes med at få rejst penge til en statue af Estrup.

- Nu har vi lige fået resultatet af en bosætnings- og imageanalyse, der viser, at mere end halvdelen af danskerne ikke kender til Esbjerg. Jeg synes, vi skal italesætte og omfavne Esbjergs historie langt mere, end vi gør i dag, siger May-Britt Andrea Andersen, der også overvejer at foreslå økonomi til statuen ved efterårets budgetforhandlinger.

Annonce

Ny havn

Jacob Brønnum Scavenius Estrup (1825-1913) var indenrigsminister fra 1865 til 1869 og fik blandt andet udbygget jernbanenettet og anlagt Esbjerg Havn for at lette eksporten mod vest, der var blevet besværet efter tabet af hertugdømmernes vestlige havne i 1864.

- J.B.S. Estrup var en central skikkelse i udbygningen af den danske infrastruktur. Efter det sviende nederlag i 1864 ved Dybbølmølle og tabet af havnen i Altona stod det klart for mange, at en ny vestvendt havn måtte stå øverst på den erhvervspolitiske dagsorden. Debatten om hvor en sådan ny havn skulle placeres var tæt på at strande grundet sognerådspolitik, fordi storbyernes købmænd stillede spørgsmålstegn ved om det kunne betale sig. Estrup holdt dog utrætteligt fast ved ideen om en havnegrundlæggelse ved Esbjerg under mantraet ”Havn skaber handel!”. Selv om det tog mange år, inden havnen blev realiseret, lagde Estrup altså kimen til den havn, der sidenhen skulle huse fiskeriet og efterfølgende den sorte og grønne energi, fortæller museumsinspektøren.

Annonce

Bør fylde mere

Kong Christian IX, der underskrev loven bag havnens tilblivelse, sidder som bekendt til hest på Torvet, men Estrup selv er i dag forskubbet til byens periferi, hvor ikke mange lægger mærke til det, påpeger May-Britt Andrea Andersen og Kasper Rathjen med henvisning til omfartsvejen syd for Gammelby Ringvej, der bærer navnet Estrupvej.

- Selv om vejnavnet er velvalgt til en vej, der ligger klods op ad et af mange esbjergensiske erhvervseventyr, kan vi kun undre os over, at Estrup ikke fylder noget mere i byens centrum eller på Esbjerg Havn. Rundt omkring i verden er der gået mode i at rive statuer ned - vi foreslår i stedet, at vi i fællesskab rejser en statue for Esbjergs grundlægger, for at hylde en driftig statsmand, hvis visioner, vi skylder den største tak for, at vi overhovedet har en havn i Esbjerg i dag – en havn der i disse dage er central for en ny tids visioner og som kalder på driftige mænd og kvinder, siger udvalgsformanden og museumsinspektøren.

Jacob Brønnum Scavenius Estrup, født 1825, død 1913. Han prøvede både at være indenrigsminister, finansminister og regeringsleder i sin tid. Arkivfoto: Det Kongelige Biblioteks Billedsamling.

Historien bag

Efter at have tabt hertugdømmerne og Sønderjylland til Preussen i 1864 manglede Danmark en havn på vestkysten til især at håndtere landbrugets eksport af levende kreaturer, svin og får.

Efter lange diskussioner om en dansk vestvendt havn forelagde indenrigsminister J.B.S. Estrup et lovforslag om en havn ved Strandby i januar 1868. Efter debatter i Rigsdagen og i Folketinget, hvor der ikke blev ændret på teksten, kunne kong Christian IX stadfæste den endelige lov om en dokhavn ved Esbjerg den 24. april 1868. Havnen måtte koste 600.000 rigsdaler, hvilket svarede til 1,2 mio. kr. og skulle være færdig den 1. januar i 1871. Virkeligheden var dog lidt anderledes. Da havnen endelig blev overdraget til staten i 1878, havde den kostet 1,8 mio. kr.

Den 15. august 1874 åbnede havnen for besejling, men helt færdig blev den først i 1878. I alt 250 meter kaj var der fra begyndelsen. Den sparsomme, men stadigt voksende bebyggelse gav grobund for et begyndende handelsliv med købmænd, slagtere og bagere, ligesom de første fiskere fandt vej til Dokhavnens rolige bassin.

Da eksporten af levende kreaturer blev mødt med udenlandsk told, kunne Esbjerg Havn heldigvis bruges til eksport af smør og bacon, som blev dansk landbrugs nye eksportvarer. Det skete samtidig med en massiv industrialisering i Danmark. Samtidig med at byen voksede, kæmpede esbjergenserne for at få deres by udbygget med skoler, kirke, ting- og arresthus o.s.v

Rytterstatuen på Torvet blev rejst i 1899 af Esbjerg-borgere i forbindelse med, at byen fik status som købstad. På soklen findes inskriptionen ”Til Aere for Byens Grundlaegger rejste Borgere i Esbjerg dette Mindesmaerke” og det danske rigsvåben i bronze med kongens valgsprog ”Med Gud for ære og ret”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Esvagts røde skibe vil sejle grønt

Annonce