Annonce
Billund

Politikere ønsker dobbelt så mange penge til cykelstier

De lokale politikere ser gerne, at de får endnu flere penge til rådighed til at etablere nye cykelstier. Arkivfoto
Hvis det står til medlemmerne af teknik- og miljøudvalget, skal den pose penge, der hvert år er til rådighed til etablering af cykelstier, være dobbelt så stor.

Billund Kommune: Der skal bruges dobbelt så mange penge på at lave nye cykelstier. Det mener i hvert fald politikerne i Billund Kommunes teknik- og miljøudvalg, som derfor går ind til efterårets budgetforhandlinger med et ønske om at fordoble puljen til cykelstier fra de nuværende fire millioner kroner om året til otte millioner årlige kroner.

- Det er et område, som vi har stor opmærksomhed på. Udvalget vil gerne arbejde for, at der bliver lavet flere stier, siger Per Nyhus (DF), som er formand for teknik- og miljøudvalget.

At politikerne ønsker beløbet til nye stier fordoblet, er der en ganske særlig grund til.

- For et par år siden blev der skrevet ind i budgetaftalen, at der skulle arbejdes for at få flere penge til stier. Efterfølgende blev det årlige beløb sat ned til fire millioner kroner, så der er lidt frustrationer over, at det aldrig er blevet til noget med den tilkendegivelse, fortæller Per Nyhus.

Annonce

Det er et område, som vi har stor opmærksomhed på. Udvalget vil gerne arbejde for, at der bliver lavet flere stier.

Per Nyhus (DF), formand, teknik- og miljøudvalget

Masser af forslag

Ved budgetforhandlingerne, der finder sted i løbet af de kommende par måneder, vil der være massevis af idéer og forslag, som ender med at blive skudt til hjørne eller slet ikke blive en realitet af den simple årsag, at pengene kun kan bruges en enkelt gang. At der sagtens kan findes projekter inden for cykelstier for otte millioner kroner om året, er udvalgsformanden slet ikke i tvivl om.

- Forslagene i stikataloget render op i 60 millioner kroner, så det vil under alle omstændigheder tage nogle år, før det hele er gennemført. Og det er ikke alle forslag til nye stier, som er med i stikataloget, siger Per Nyhus.

Senest har politikerne besluttet at udvide projektet omkring udvidelsen af Grenevej og etablere cykelsti hele vejen mellem Hejnsvigvej og Koldingvej. En beslutning, der koster mange penge.

- Det gav et stort indhug i puljen, at vi nu skal have lavet cykelsti langs hele Grenevej, men det giver alligevel god mening at lave den, for vi får meget sti for pengene, siger Per Nyhus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: En køn historie

Tilbage i 1990erne undersøgte danske forskere hvilken voksen, der havde størst betydning i et barns liv. Måske til irritation for ligestillingsfrontkæmperne tronede mor øverst på soklen og sikkert med et guddommeligt lys i baggrunden. Herefter fulgte yndlingspædagogen i børnehaven, legekammeraterne, og så fremdeles nedad på ranglisten, indtil far dukkede op. På samme plads som tilfældige bekendte af familien og naboens kat. Det var en værre historie, og siden har mange mænd oppet sig gevaldigt og lært at gå med babysele, ja nogle har strammet sig virkelig an og fået en fødselspsykose. Ellers også hænger det måske sammen med, at begreberne familie og far og mor er blevet mere elastiske størrelser, hvilket kan give udviklende samtaler på legepladsen: - Hvem er den dame der? - Det er min mor. - Hvem er så damen ved siden af? - Det er min far. Endelig er der dem, der helt undgår konflikten om far og mor ved at introducere udtrykket en forælder. Smag på ordet. En kønsneutral sutsko. Men det passer måske godt til en tid, da køn er i vælten og noget man vælger, lige som man vælger skjorter fra bøjlen. På Facebook kan man efter sigende vælge mellem 71 køn. Det kan selvfølgelig give beskæftigelse på de lange vinteraftener – lidt lige som at lægge puslespil med 1500 brikker - men jeg ikke er sikker på, at jeg har lyst til at tænke på, hvordan nummer 71 ser ud. Hvordan er det endt der? Og hvornår kommer fænomener som ”mors dag ”og ”fars dag” under beskydning? For det ligner strengt taget en kønsstereotyp af de værre. Man kunne med held – det ville også være meget rationelt – finde det svenske udtryk ”hen” frem. Så kan man slå de to dage sammen og undgå i hvert fald én tur i butikker: - Værsgo og glædelig hens dag. Jeg er så ikke sikker på, at de kvinder, der havde vænnet sig røde roser og dyr chokolade, vil blive begejstret for en gave af mere neutral karakter. Et kinesisk waterpas til 20 kroner eller hvad man i en anden kønsstereotyp tid ville give som fars dags gave. Tværtimod er jeg ret sikker på, at hammeren ville falde. Men selvfølgelig ikke fars hammer.

Annonce