Annonce
Esbjerg

Politikere bakker op: Haulundvej bør få gadebelysning

Christian Jermiin er én af de beboere på Haulundvej, som gerne vil have genetableret gadebelysningen, og det ønske bakker både lokale politikere og Lokalråd Ribe Midt op om. Foto: René Aunsbjerg Fogh

Lokale politikere og Lokalråd Ribe Midt bakker op om, at der genetableres gadebelysning på Haulundvej til trods for kommunens politik om, ikke at opsætte gadebslyening uden for byzonen.

Ribe: Det ønske, som Storkesøen samt beboere langs Haulundvej i den sydlige udkant af Ribe har omkring at genetablere gadebelysningen på vejstrækningen, får nu endnu mere opbakning fra politisk side. Således er syv byrådsmedlemmer fra Ribe på tværs af partierne enige om, at der skal gøres noget.

- Ønsket om gadebelysning er helt fair i mine øjne, og det bakker de andre også op om. Det er en skolevej, hvor der er sving og dybe grøfter, så der bør være mere trafiksikkerhed, og her kan gadebelysning gøre meget, siger Anders Rohr Jørgensen(V), der ligesom hans byrådskollegaer nu vil tage sagen med i deres respektive grupper for at finde opbakning til ønsket.

- Man kan godt sige, at jeg på den her måde lægger pres på for, at der skal gøres noget, siger Anders Rohr Jørgensen.

Kommunens politik er, ikke at sætte lygtepæle op uden for byzonen. Hvis man gør det på Haulundvej, risikerer man så ikke at skulle gøre det mange andre steder også?

- Det princip er der sådan set meget fornuft i, og det er lige præcis også derfor, at forvaltningen opfordrer til, at man ikke sætter lys op. Det kan blive dyrt for kommunen, men jeg mener samtidig man bør kunne foretage vurderinger fra sag til sag, og på Haulundvej mener jeg, det sikkerhedsmæssige aspekt bør være det vigtigste. Det har vi en forpligtelse til at sørge for, og det bør der kunne findes en løsning på.

Annonce

Lokalråd opfordrer

Det er dog ikke kun lokalpolitikerne, der bakker op om ønsket om gadebelysning. Også Lokalråd Ribe Midt opfordrer Esbjerg Kommunes Teknik og Byggeudvalg til at sørge for, at trafiksikkerheden på Haulundvej forbedres af hensyn til beboerne og de mange besøgende hos Storkesøen Ribe.

- Der er sket mange ændringer beboermæssigt, mens Storkesøen vækster, og det synes vi, at kommunen skal tage hensyn til. Man bør understøtte og bakke op om private initiativer som Storkesøens, og sådan noget som at genetablere belysning ligger lige til højrebenet. Vi vil lægge temmelig meget pres på Esbjerg Kommune for, at der sker noget, siger formand for Lokalråd Ribe Midt, Niels Frederiksen.

Udover lys mener lokalrådet, at der kan etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af vejbump samt efterfølgende omlægge ind-/udkørslen fra Haulundvej til Roagervej - eksempelvis i form af en chikane - for at nedbringe trafikmængden på Haulundvej.

- På den måde vil der ske en forbedring trafiksikkerheden på Haulundvej, og det vil kunne gennemføres uden store udgifter, siger Niels Frederiksen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce