Annonce
Esbjerg

Politikere beklager Nikolaj-sag og ønsker ledsageordning endevendt

Social- & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Byråd har forlangt en gennemgang af principperne og rammerne for ledsage-ordningen. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Esbjerg Kommunes håndtering af ledsageordningen for fysisk og psykisk handicappede skal nu afdækkes. Det betyder, at den igangværende revurdering af sager, hvor borgere er visiteret til ledsageordning, bliver sat på pause, indtil det er drøftet, hvor serviceniveauet skal ligge, oplyser udvalgsformand.

Da Esbjerg Kommune i december skriftligt gav den 27-årige udviklingshæmmede Nikolaj afslag på fortsat ledsageordning, skete det i upassende formuleringer, som ikke gav mening for Nikolaj som modtager.

Det skriver Social & Arbejdsmarkedsudvalget i en udtalelse om sagen, og den konklusion har den kommunale forvaltning erklæret sig enig i.

På baggrund af sagen har udvalget desuden besluttet at sætte de næste måneder af til en grundig drøftelse af, hvor serviceniveauet for ledsageordningen i Esbjerg Kommune skal ligge. I den periode bliver revurderingen af bevillinger til ledsagelse derfor sat på pause. Det betyder, at der ikke bliver truffet nye afgørelser for borgere, der allerede har en ledsageordning, mens nye ansøgninger bliver behandlet som normalt.

"Kommunikationen har ikke været god nok fra Esbjerg Kommune til den 27-årige udviklingshæmmede Nikolaj og hans familie, som i december fik afslag på, at Nikolaj fortsat kan få hjælp af en ledsager til forskellige aktiviteter uden for sit kommunale bosted. Det signal er vigtigt for politikerne i Social & Arbejdsmarkedsudvalget at sende, efter at de tirsdag drøftede sagen", står der i en pressemeddelelse fra kommunen.

Annonce

Kort om

  • Ledsagerkorpset består overvejende af timelønnet personale, herunder mange studerende, som udfører jobbet som ledsager et varierende antal timer hver måned. Desuden er der tilknyttet seks-syvfaste deltidsansatte medarbejdere. I 2018 udgjorde ledsageordningens budget 5,3 millioner kroner (med 170 ansatte ledsagere, red.), mens lønnen til administration af ordningen udgjorde 600.000 kroner.

  • Ifølge chefen for Borgerservice på Esbjerg Kommune, Jens Erik Morthensen, var antallet af borgere under ledsage-ordning 266 per oktober 2018, mens det per 13. januar 2020 er faldet til 241 borgere. Udgifterne til ledsageordningen var i 2018 på omkring 5,8 millioner kroner (en halv million over budget), mens de i 2019 landede på i alt 5.266.617 kroner. Dermed kom pengene også til at passe til budgetforligets forudsætninger, der fordrede en besparelse på 500.000 kr. i 2019. I de næstfølgende år skal besparelsen samlet være 900.000 kr.

  • I henhold til "Bekendtgørelse om betingelser for ledsageordningen efter serviceloven" indeholder ledsageordningen ikke socialpædagogisk bistand, men udelukkende ledsagelse til aktiviteter, som brugeren selv bestemmer indholdet i, og ordningen er altså begrænset til personer, der kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold.
  • Efterspørgslen kan dog også være non-verbal.

Besparelser

Siden JydskeVestkystens omtale af Esbjerg Kommunes beslutning om at fratage 27-årige udviklingshæmmede Nikolaj den ledsager, han har haft igennem ledsageordningen i otte år, er JydskeVestkysten blevet bestormet med henvendelser om borgere i lignende situationer. Nikolaj, der har et meget begrænset sprog i form af fire ord og ellers kommunikerer ved tegn og fagter, fik afslag med den begrundelse, at "du ikke selvstændigt giver udtryk for, hvad du ønsker at bruge ledsageordningen til".

Men som JydskeVestkysten også har afdækket, er Esbjerg Kommune helt generelt i gang med at revurdere voksenhandicappedes adkomst til at have en kommunalt ansat ledsager. Det sker blandt andet med baggrund i, at der skal spares på ledsageordningen som følge af det budgetforlig, der blev indgået i efteråret 2018.

I alt 500.000 kroner forventede embedsværket ifølge budgetpapirerne at kunne spare i 2019 med en "forstærket faglig styring" og 900.000 kroner i de efterfølgende år.

Redegørelse

Den igangværende gennemgang af borgere med ledsageordning har vakt bekymring blandt pårørende til andre voksenhandicappede, og derfor har Social & Arbejdsmarkedsudvalget også bedt om at få en redegørelse for, hvad der sker med borgere, der vurderes at være uden for ledsageordning.

- Vi ønsker at vide, hvilken service vi som kommune så yder. Kort sagt ønsker vi klarlagt, om mennesker, der får afslag på ledsageordning, fordi de vurderes at have behov for mere støtte i form af socialpædagogisk ledsagelse, så også rent faktisk får den socialpædagogisk ledsagelse i den virkelig verden, når den service skal ydes af bosteder, der er presset i bund på ressourcerne, siger formanden for Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Henrik Vallø (Borgerlisten).

I beklager formuleringerne i brevet til Nikolaj, men ikke afgørelsen?

- Nu ved vi ikke endnu, hvad afgørelsen i sidste ende bliver, for mødet med Nikolaj og familie er i talende stund ikke afholdt endnu. Men det er klart, at jeg fastholder, hvad jeg tidligere har sagt, nemlig at skulle det vise sig, at Nikolaj ikke længere er inden for den i loven definerede personkreds om ledsageordning, skal der træde noget andet i stedet, siger Henrik Vallø.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

112

30-årig indbrudstyv hærgede Kolding i måneder, inden han meldte sig selv: - Jeg gjorde det af grådighed

Annonce