Annonce
Esbjerg

Politikere beklager Nikolaj-sag og ønsker ledsageordning endevendt

Social- & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Byråd har forlangt en gennemgang af principperne og rammerne for ledsage-ordningen. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Esbjerg Kommunes håndtering af ledsageordningen for fysisk og psykisk handicappede skal nu afdækkes. Det betyder, at den igangværende revurdering af sager, hvor borgere er visiteret til ledsageordning, bliver sat på pause, indtil det er drøftet, hvor serviceniveauet skal ligge, oplyser udvalgsformand.

Da Esbjerg Kommune i december skriftligt gav den 27-årige udviklingshæmmede Nikolaj afslag på fortsat ledsageordning, skete det i upassende formuleringer, som ikke gav mening for Nikolaj som modtager.

Det skriver Social & Arbejdsmarkedsudvalget i en udtalelse om sagen, og den konklusion har den kommunale forvaltning erklæret sig enig i.

På baggrund af sagen har udvalget desuden besluttet at sætte de næste måneder af til en grundig drøftelse af, hvor serviceniveauet for ledsageordningen i Esbjerg Kommune skal ligge. I den periode bliver revurderingen af bevillinger til ledsagelse derfor sat på pause. Det betyder, at der ikke bliver truffet nye afgørelser for borgere, der allerede har en ledsageordning, mens nye ansøgninger bliver behandlet som normalt.

"Kommunikationen har ikke været god nok fra Esbjerg Kommune til den 27-årige udviklingshæmmede Nikolaj og hans familie, som i december fik afslag på, at Nikolaj fortsat kan få hjælp af en ledsager til forskellige aktiviteter uden for sit kommunale bosted. Det signal er vigtigt for politikerne i Social & Arbejdsmarkedsudvalget at sende, efter at de tirsdag drøftede sagen", står der i en pressemeddelelse fra kommunen.

Annonce

Kort om

  • Ledsagerkorpset består overvejende af timelønnet personale, herunder mange studerende, som udfører jobbet som ledsager et varierende antal timer hver måned. Desuden er der tilknyttet seks-syvfaste deltidsansatte medarbejdere. I 2018 udgjorde ledsageordningens budget 5,3 millioner kroner (med 170 ansatte ledsagere, red.), mens lønnen til administration af ordningen udgjorde 600.000 kroner.

  • Ifølge chefen for Borgerservice på Esbjerg Kommune, Jens Erik Morthensen, var antallet af borgere under ledsage-ordning 266 per oktober 2018, mens det per 13. januar 2020 er faldet til 241 borgere. Udgifterne til ledsageordningen var i 2018 på omkring 5,8 millioner kroner (en halv million over budget), mens de i 2019 landede på i alt 5.266.617 kroner. Dermed kom pengene også til at passe til budgetforligets forudsætninger, der fordrede en besparelse på 500.000 kr. i 2019. I de næstfølgende år skal besparelsen samlet være 900.000 kr.

  • I henhold til "Bekendtgørelse om betingelser for ledsageordningen efter serviceloven" indeholder ledsageordningen ikke socialpædagogisk bistand, men udelukkende ledsagelse til aktiviteter, som brugeren selv bestemmer indholdet i, og ordningen er altså begrænset til personer, der kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold.
  • Efterspørgslen kan dog også være non-verbal.

Besparelser

Siden JydskeVestkystens omtale af Esbjerg Kommunes beslutning om at fratage 27-årige udviklingshæmmede Nikolaj den ledsager, han har haft igennem ledsageordningen i otte år, er JydskeVestkysten blevet bestormet med henvendelser om borgere i lignende situationer. Nikolaj, der har et meget begrænset sprog i form af fire ord og ellers kommunikerer ved tegn og fagter, fik afslag med den begrundelse, at "du ikke selvstændigt giver udtryk for, hvad du ønsker at bruge ledsageordningen til".

Men som JydskeVestkysten også har afdækket, er Esbjerg Kommune helt generelt i gang med at revurdere voksenhandicappedes adkomst til at have en kommunalt ansat ledsager. Det sker blandt andet med baggrund i, at der skal spares på ledsageordningen som følge af det budgetforlig, der blev indgået i efteråret 2018.

I alt 500.000 kroner forventede embedsværket ifølge budgetpapirerne at kunne spare i 2019 med en "forstærket faglig styring" og 900.000 kroner i de efterfølgende år.

Redegørelse

Den igangværende gennemgang af borgere med ledsageordning har vakt bekymring blandt pårørende til andre voksenhandicappede, og derfor har Social & Arbejdsmarkedsudvalget også bedt om at få en redegørelse for, hvad der sker med borgere, der vurderes at være uden for ledsageordning.

- Vi ønsker at vide, hvilken service vi som kommune så yder. Kort sagt ønsker vi klarlagt, om mennesker, der får afslag på ledsageordning, fordi de vurderes at have behov for mere støtte i form af socialpædagogisk ledsagelse, så også rent faktisk får den socialpædagogisk ledsagelse i den virkelig verden, når den service skal ydes af bosteder, der er presset i bund på ressourcerne, siger formanden for Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Henrik Vallø (Borgerlisten).

I beklager formuleringerne i brevet til Nikolaj, men ikke afgørelsen?

- Nu ved vi ikke endnu, hvad afgørelsen i sidste ende bliver, for mødet med Nikolaj og familie er i talende stund ikke afholdt endnu. Men det er klart, at jeg fastholder, hvad jeg tidligere har sagt, nemlig at skulle det vise sig, at Nikolaj ikke længere er inden for den i loven definerede personkreds om ledsageordning, skal der træde noget andet i stedet, siger Henrik Vallø.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce