Annonce
Haderslev

Politikere blæser til kamp mod gåselort

I disse dage fremtræder damparken smuk, stille - og iskold. På andre tidspunkter af året præger grågæssene og deres afføring området. Foto: Michael Mogensen
Grågæssenes store mængder af afføring i Haderslev Bys centrale park er blevet politikernes hovedbrud. Meget er forsøgt: Fra høje lyde til skræmmende, kunstige fuglefigurer. Nu skal der sættes hegn op.

HADERSLEV: Politikerne blæser igen til kamp mod gåselort i Damparken, men de vil ikke have fuglene helt ud af parkanlægget:

- Vi vil ikke have så meget svineri i damparken og at det hele bliver overskidt. Vores forvaltning er kommet med et forslag, som vi har skrottet. Vi har efter inspiration fra krolfklubben besluttet, at der skal sættes hegn op langs hele yderdammen, fortæller formanden for udvalget for plan og miljø, Benny Bonde (LA).

Udvalget har netop drøftet problemet med de store fugles efterladenskaber. Området er et yndet sted for spadserende og motionsløbere, men altså også for gæssene, der tiltrækkes af føde i form af kort græs og friske skud fra stauder og sommerblomster.

Annonce

- Det eneste sted, hvor der ikke kan hegnes ind, er der, hvor dambåden kommer ind, tilføjer udvalgsformanden.

Lad græsset gro

Gæssene holder i overvejende grad til nær vandkanten i området ud for Hotel Norden, og forvaltningen havde foreslået, at man dér undlader at slå græsset indtil sensommeren, da det vil begrænse fuglenes adgang til føde. Den idé skrottede udvalget altså.

Antallet af gæs og dermed mængden af deres efterladenskaber i Haderslevs centrale parkanlæg har gennem årene været et diskussionsemne, og det har ikke skortet på ideer til at bekæmpe problemet:

Annonce

Lyd skulle skræmme

I 2017 klagede Carsten Ørnsholt på vegne af Hertug Hans Festivalen over, at gæssenes efterladenskaber var til gene for stadeholdere og gæster ved den årlige historiske festival. En leder ved driftsafdelingen i Haderslev Kommune forklarede dengang, at kommunen havde sat et hegn på yderdammen ud mod omfartsvejen, men det var sat så sent op, at der stadig var fyldt med gæslinger.


Man kan under ingen omstændigheder lægge sig på græsplænen, hvis man skulle få lyst til det sådan en fin pinsedag.

Besøgende på "Tripadvisor" i 2017


Andre metoder har været såkaldt akustiske skræmmere, der med høje lyde skulle skræmme gæssene væk. De havde en vis effekt, men forsøget blev stoppet, da ikke blot fuglene blev generet af de høje lyde. Det blev naboerne også. For at undgå risikoen for hærværk var skræmmerne placeret under hegn tæt på bebyggelse.

Af samme grund har lydkanoner ikke været i overvejelse.

Ved bådebroen har der været opsat skræmmedrager for at begrænse mængden af fuglemøg. De har vist sig mest at have effekt på mågerne, mens gæssene har været ret ligeglade.

Ved bådebroen ud for kiosken er der også placeret ”fodring forbudt”-skilte, men forbuddet håndhæves ikke af parkens personale for at undgå konflikter med de besøgende.

Den ultimative løsning – at skyde fuglene -kræver en dispensation fra loven, der ikke er mulig.

Endelig har Haderslev Kommune undersøgt muligheden for skræmmedukker – figurer af ræve og ulve. Men dels har de kun effekt, hvis de flyttes rundt, da gæssene ellers vænner sig til dem, dels er figurerne i risiko for at blive udsat for hærværk.

Ifølge kommunens forvaltning kommer der kun ganske få klager fra gæster over fuglemøg, men efterladenskaberne går dog ikke besøgendes næser helt forbi. På anmeldelses-sitet "Tripadvisor" skrev en gæst, Jes, i 2017 efter et besøg i Haderslev:

Annonce

- Smurt ind i efterladenskaber

”Kommunen har ladet den meget smukke park overtage af gæs, hvoraf en del af dem er direkte truende. Resultatet er, at stier og plæner er smurt ind i gæssenes efterladenskaber. Man kan under ingen omstændigheder lægge sig på græsplænen, hvis man skulle få lyst til det sådan en fin pinsedag.

Har aldrig nogensinde oplevet noget lignende. Efter sigende vil man regulere bestanden, men først til efteråret 2017. Hold jer væk indtil da.”

Det vides ikke, om Jes siden vendte tilbage. Gæssene er her derimod stadig.

Annonce
Haderslev For abonnenter

Mike oplevede at blive ydmyget og tæsket af lærere på sin skole: Han husker stadig læreren, der brækkede hans arm på grund af et æbleskrog

Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Nostalgien længe leve: Puch-elskere kommer langvejs fra, for at mødes hos Mogens i Bevtoft

Navne For abonnenter

Afskedsreplik fra far til fem: - I må højst sørge i tre uger, så skal I videre med jeres liv

Esbjerg For abonnenter

Legendarisk værtshus satte bårebuket for populær spareklub: Hvorfor kvæler banken så godt et tiltag?

Tønder

Større gylleudslip: Slamsugere i arbejde det meste af natten

Løvkvist: Det er nu Messerschmidt skal fortsætte med at gå, ellers tager helvedet ham

Debat For abonnenter

JydskeVestkysten mener: Det var der pinlig tavshed om på DF-årsmøde - og den var nærmest larmende

Chefen kalder sine medarbejdere for nørder i alt fra sten og stål til træ og polster - møbelfabrikken Mølballe har vokseværk

Sønderborg

Åbner kæmpe møbel- og havemøbelcenter

Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Haderslev

Politikere: Honorar giver os frihed til at prioritere det politiske arbejde

Billund For abonnenter

Lea coacher dig ud af dårlige vaner: - Vi spiser med vores følelser - derfor skal vi først se på følelserne

Sydjylland For abonnenter

Vi har alle vænnet os til at betale med mobilen: Men én særlig gruppe kan ikke få Mobilepay

Annonce