Annonce
Sønderborg

Politikere efter FOA kritik: Det er en sag mellem arbejdsmarkedets parter

Claus Klaris mener, at det er vigtigt, man overholder de restriktioner, som man er blevet pålagt. Han mener samtidig ikke, at politikerne kan blande sig i en sag mellem arbejdsmarkedets parter. Arkivfoto: Claus Thorsted
Både Claus Klaris (V) og Jesper Smaling (S) mener, at det skal afgøres mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Derfor vil de ikke blande sig i den verserende sag.
Annonce

Sønderborg: Politikerne afviser at blande sig i de uenigheder, der er opstået mellem fagforeningen FOA og forvaltningen. Det siger både formand og næstformand for børne- og undervisningsudvalget.

FOA kritiserer, at man kan finde ekstra penge til udsættelsen af Tour de France, men at det ikke er muligt, at finde en aftale, som tilgodeser dagplejerne for den ekstra rengøring, som de er blevet pålagt på grund af coronavirus.

- Vi efterlever alt, hvad der er af restriktioner, og det har vi selvfølgelig tænkt os at blive ved med. Det er også når restriktionerne ændrer sig, siger udvalgsformand, Claus Klaris (V) og fortsætter:

- Når det så er sagt, når der er en tvist, så er det mellem forvaltningen og fagforeningen. Det er ikke noget, som jeg synes, vi som politikere kan blande os i.

Det bliver bakket op af udvalgets næstformand, Jesper Smaling (S).

- Vi kan som politikere ikke blande os, når det er en sag mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Jeg håber selvfølgelig, at man kan finde en løsning, siger Jesper Smaling.

Annonce

Arbejder gratis

Reaktionen kommer efter, at fagforeningen FOA har rejst en kritik af, at de mener dagplejerne arbejder gratis på grund af den ekstra tid, som dagplejerne skal bruge på de ekstra krav til rengøring, som er kommet efter coronavirus.


Vi kan som politikere ikke blande os, når det er en sag mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Jeg håber selvfølgelig, at man kan finde en løsning.

Jesper Smaling, næsformand børne- og uddannelsesduvalget (S)


Det betyder blandt andet, at dagplejerne skal vaske gulv, håndtag, støvsuge og vaske af i nå-højde, forklarer fagforeningen.

- Man kan fint bruge en million på Tour de France, men man kan ikke nå til enighed med os om en aftale om, hvad vi skal have for det ekstra arbejde, lyder det fra formanden for den pædagogiske sektor, Gitte Mikkelsen.

Fagforeningen forklarer, at de fleste af dagplejerne bruger cirka en time dagligt på ekstra rengøring udover de 48 timer, som de er ansat til om ugen.

- Vi kan ikke gøre rent, når børnene sover, fordi der har vi tilsyn med børnene, så vi sikrer, at der ikke sker dem noget, siger Gitte Mikkelsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sønderborg Kommunes forvaltning før avisens deadline.

Næstformand Jesper Smaling (S) mener ikke, at det er en opgave for politikerne at blande sig. Han håber dog, at man finder en løsning Arkivfoto: Claus Thorsted
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Annonce