Annonce
Danmark

Politikere efterlyser kontrol af aflyttende techgiganter

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Det er problematisk, at techgiganterne kan aflytte danske brugere, mener flere folketingsmedlemmer.

Det har i lang tid været kendt, at techvirksomhedernes digitale assistenter, som man kan tale til og bede om hjælp, i flere tilfælde har optaget samtaler, uden at brugerne har bedt om det.

Tirsdag kan Politiken berette, at Google og Apple også har haft samarbejdspartnere til at aflytte og transskribere indhold fra danske telefoner og højttalere.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) kalder sagen "dybt krænkende".

- Det går simpelthen ikke. Borgerne skal selvfølgelig kunne regne med, at det, der bliver sagt inden for hjemmets fire vægge, ikke havner et helt andet sted, skriver han i en kommentar og siger, at han håber, at det fælleseuropæiske datatilsyn tager sagen op.

Ida Auken (R) kalder det "totalt uacceptabelt" og maner til politisk indgriben.

- Man skal selvfølgelig kunne have sin telefon liggende derhjemme, uden at man bliver aflyttet. Det skal der ryddes op i, for det kan slet ikke fortsætte på den her måde.

Ifølge Politiken griber det danske datatilsyn dog ikke ind, da sagerne hører under datatilsynene i de lande, hvor techvirksomhederne har hovedsæde.

Selv om Google og Apple har hovedsæde i Irland, mener Ida Auken, at indgriben fra det danske datatilsyn må være muligt.

- Vi vil sikre, at datatilsynet ser på, om det her er lovligt, for jeg kan ikke se, at det skulle være lovligt.

- Og jeg mener, at regeringen må tage en samtale på højeste niveau med de her firmaer og fortælle dem, at det skal stoppes i Danmark.

- De store techvirksomheder virker i alle lande, og de skal selvfølgelig overholde loven i det land, hvor de opererer. Jeg mener, at det danske datatilsyn skal passe på de danske borgere, siger hun.

Transskriberingerne fra de danske telefoner og højttalere blev lavet ud fra optagelser fra Apples Siri og Googles Assistant.

Medarbejderne aflyttede alt fra et samleje til skænderier, som ifølge dem ikke var henvendt til stemmestyringen.

Dansk Folkepartis it-ordfører, Dennis Flydtkjær, vil have mere regulering og det ærgrer ham, at de enkelte lande ikke har større kontrol over virksomhederne.

- Det er hele verden, der er ramt af det her. Er det så kun det ene land, hvor Google har deres hovedkvarter, der er ansvarlig for det? Det føler jeg mig ikke tryg ved, siger Dennis Flydtkjær, der selv netop har slået Siri fra på sin iPhone.

Hos Venstre understreger it-ordfører Christoffer Aagaard Melson, at der skal kigges nærmere på sagen.

- Hvis de her beskyldninger er rigtige, så er der helt tydeligt noget, man ikke har haft styr på og nogle regler, der ikke er overholdt.

- Så jeg synes egentlig, der er brug for, at vi får en redegørelse fra ministeren, så vi kan finde ud af, hvad der er op og ned i den her sag, siger han.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra erhvervsminister Simon Kollerup (S).

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce