Annonce
Aabenraa

Politikere enige: Omdiskuteret kunstværk skal ikke stå midt i byen

Når man ser planerne for, hvordan Markedspladsen skal se ud, mener politikerne, det vil være synd at sætte Telemuren op dér, da den har et omfang, der betyder, at den - uanset placeringen - på den ene eller den anden måde vil dække for udsynet på pladsen. Tegning: Aabenraa Kommune
Markedspladsen er nu endelig afvist som en mulig ny placering for Telemuren. I to politiske udvalg var der enighed om at skrotte forslaget, fordi det bliver for bombastisk og for dyrt.

Aabenraa: Telemuren bliver ikke en del af Markedspladsen.

Der var kun det ene punkt på dagsordenen, da politikerne fra både vækstudvalget for land og by og kultur- og fritidsudvalget mandag var kaldt til ekstraordinært møde, og deltagerne havde ikke svært ved at nå til enighed.

- Vi så på de tre mulige placeringer, forvaltningen havde tegnet ind, og vi var enige om, at ingen af dem var rigtigt gode, forklarer formanden for vækstudvalget for land og by, Philip Tietje (V), der oveni lagde til grund for beslutningen, at det også økonomisk ville blive en udfordring at få indarbejdet den svenske kunstner Ulla Viottis 45 meter lange, fem meter brede og 1,8 meter høje værk i de allerede vedtagne planer for den kommende fornyelse af Markedspladsen.

Annonce
Jeg godtager ikke argumentet med, at det bliver for dyrt. Nogle gange koster det at få noget, der er godt.

Holger Jacobsen, fortaler for en placering på Markedspladsen

Undersøgt til bunds

- Jeg synes, det er undersøgt til bunds nu, om det forslag, en række borgere er kommet med, kunne bruges, men der er altså for mange ulemper ved en placering på Markedspladsen, siger Philip Tietje, og formanden for kultur- og fritidsudvalget, partifællen Lars Kristensen, har ikke så meget at tilføje.

- Det projekt, der ligger for Markedspladsen nu, er et flot projekt, og det vil være at drive rov på det, hvis Telemuren skulle arbejdes ind i det. Det er der bred enighed om, siger Lars Kristensen.

900.000 kroner sat af

Med afvisningen af Markedspladsen fortsætter arbejdet med at finde en ny placering til Telemuren, der i bidder har stået opmagasineret på kommunens depotplads ved Sdr. Hostrup, siden den i 2007 måtte vige sin oprindelig plads på H. P. Hanssens Gade for byggeriet af Lagkagehuset.

Efter flere års diskussion af, hvad der skulle ske med værket, har byrådet sat 900.000 kroner af til endelig at få den genopført.

- Nu går vi så i gang med at kigge på nogle af de andre forslag, der har været fremme, siger Lars Kristensen, der forventer, at forvaltningen vil kunne have det materiale klar til kultur- og fritidsudvalgets møde i februar.

Blandt de øvrige forslag, der har været fremme, er en placering ved Arena Aabenraa eller ved kanonbatteriet over for rådhuset, ligesom det har været luftet at placere det i en af omegnsbyerne. Det sidste har kunstneren dog modsat sig.

Med sin oprindelige placering skærmede Telemuren med sine knap 50 meter af ind til TDC's parkeringsplads på H.P. Hansssens Gade. Arkivfoto: Ulrik Pedersen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

112

51 bilister blev blitzet på Grønningen

Annonce