Annonce
Billund

Politikere er enige: Lokalplan for området ved tom Davidsen-bygning skal ses efter i sømmene

Som genbo til travbanegrunden ligger den tidligere Davidsen-ejendom på et strategisk væsentligt sted på en indfaldsvej til Billund. Derfor bør kommunen se nærmere på, om lokalplanen giver mulighed for den rigtige anvendelse af området, lyder det fra politisk side. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, 11. januar 2022.
Området mellem Kløvermarken og Vejlevej, hvor Davidsen senest har haft forretning, ligger godt i forhold til Billunds bymidte og en ny kommende bydel på travbanegrunden. Lokale politikere er enige om, at lokalplanen for området skal ses efter.

Billund: Der skal fra politisk kigges nærmere på, om området ved Vejlevej og Kløvermarken er udlagt til de rigtige formål. Det er der enighed om blandt byrådets partier.

Siden Davidsen lukkede sin forretning i Billund, har den store ejendom stået tom, og selvom ejeren har været i dialog med flere interesserede lejere, har det skabt udfordringer, at lokalplanen for området ikke giver mulighed for etablering af eksempelvis en dagligvareforretning.

Fra alle byrådets partier lyder det, at der bør blive set nærmere på den lokalplan, der ikke er ændret siden vedtagelsen i 1991.

Annonce

- Fordi der kommer en ny bydel, skal vi have kigget på, hvad der skal være på den indfaldsvej. Så lokalplanen er noget, vi skal have prioriteret. Men begge sider af vejen skal hænge sammen, så vi skal have en snak om, hvad der giver mening, siger Mads Helbo (V), der er medlem af tekik-, miljø- og kulturudvalget, hvor sager om lokalplaner tager deres begyndelse.

Tudetosset

Ulrich Kristensen (Lokalpolitisk Forum) kalder det "tudetosset", at der ikke må ligge eksempelvis en dagligvareforretning på stedet.

- Hvor skal vi placere en dagligvareforretning i midtbyen? Man kan dårligt få en parkeringsplads i midtbyen, så det er svært at se, hvor de skal placere sig, siger Ulrich Kristensen, der gerne ser, at en lokalplan for området giver mulighed for mere blandet erhverv, end det er tilfældet i dag.

Der er flere ting, der taler for, at vi er nødt til at udvide bymidten.

Allan Munk Nielsen (K)

- Det skal være sådan, at dem, der måtte have lyst til at drive virksomhed i området, skal have mulighed for det. For der er ved at være fyldt godt op i midtbyen, siger han.

Annonce

Ikke afvisende

Flere af medlemmerne af teknik-, miljø- og kulturudvalget er enige i, at den mere end 30 år gamle lokalplan trænger til et tjek.

- Jeg kan ikke tage stilling til lige nu og her, om der skal ligge en dagligvarebutik, men selvfølgelig skal vi kigge på lokalplanen. Bygningen skal da helst bruges til noget fornuftigt, siger Arne Spangfort Christensen (S).

Davidsen lukkede efter halvandet år

  • I foråret 2020 blev dørene slået op til Davidsen i ejendommen, hvor Optimera tidligere hørte hjemme.
  • Men blot halvandet år senere - i efteråret 2021 - valgte Davidsen at lukke sin forretning, da man havde mistet troen på, at det ville blive muligt at skabe en rentabel forretning i Billund.

Per Nyhus (DF), der indtil for få uger siden var formand for udvalget, kan godt se en dagligvareforretning i ejendommen i fremtiden.

- Området ligger godt i forhold til den nye bydel, så jeg er slet ikke afvisende. Hvis vi ikke vil være med til at udpege nye områder, vil vi heller ikke være med til at udvikle byen. Så vi er nødt til at kigge på det, hvis vi vil udvikle byen, siger Per Nyhus.

Annonce

Genbo til ny bydel

Dagligvareforretninger må kun ligge i bymidten, og det er således, som reglerne på nuværende tidspunkt er skruet sammen, ikke muligt for en dagligvarebutik at placere sig længere ude ad Vejlevej end Super Brugsens nuværende placering.

I løbet de kommende år skyder en helt ny bydel imidlertid op ved Nordmarksvej, hvor der hidtil har været travbane, og her kan området langs Vejlevej blive en form for bindeled.

- Der er flere ting, der taler for, at vi er nødt til at udvide bymidten. Der er også allerede dagligvareforretninger, der er begyndt at brede sig ud ad Vejlevej. Men det er vigtigt, at man får belyst og undersøgt, hvad der er rigtigt at gøre, siger Allan Munk Nielsen (K), der er enig med sine byrådskolleger i, at lokalplanen bør have et servicetjek.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formanden for teknik-, miljø- og kulturudvalget, Simon Nicolajsen Jørgensen (S).

Annonce
Billund For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Billund

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Ung sosu'ers dramatiske nedtur: Forgældet narkohandler solgte hårde stoffer ved vilde fester i kolonihavehus

Kolding For abonnenter

Landsby i top fem over byer, hvor folk bliver boende: Søren har boet her i 27 år og har ingen planer om at flytte

Tønder

Jagten er gået ind på Trine Jepsens efterfølger: Hvem skal være ny direktør på Schackenborg?

Billund

Grindsteds debutant fik aftenens største bifald: Endnu en sejr bringer Grindsted tæt på topholdene

Mens politikerne skændes om løsningen: Virksomheder mangler akut hænder til 14.000 jobs

Esbjerg For abonnenter

Simon købte sin mormors hus, rev det ned og bygger nyt: Flere og flere forløser nybyggerdrømme i midtbyen

Freebee vil investere sig til grøn omstilling: Jeg vil gerne gøre tingene bedst muligt for dem, der kommer efter os

Erhverv

27-årig iværksætter køber flagstangsfabrik: - Det har været svært at vælge at sælge

3F-formand stopper efter afsløringer om dobbeltliv: Her er det, du skal vide om sagen

Varde

Frantz og Margit har mærket interesse for at købe velkørende forretning: - Men hjertet banker for, at den fortsat skal skabe liv i hjembyen

EfB For abonnenter

Groggy målmand, hjemsendte spillere og en regulær drømmekasse fra distancen - alt om EfB's træningskamp mod Thisted får du lige her..

Sport

Antonsen og Axelsen får bøde på 25.000 for DM-afbud

Annonce