Annonce
Sydjylland

Politikere er klar til at betale for større klimahensyn

Region Syddanmark sender fra årsskiftet omkring 100 tons vasketøj om ugen til vaskerier i Aalborg og Skovlunde ved København. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
CO2-udledning bør spille ind, når Region Syddanmark fremover giver private virksomheder muligheden for at byde på opgaver, mener regionsrådspolitikere. Det sker, efter at et udbud sender vaskeriopgave langt væk og sender tonsvis af tøj ud på lange køreture til skade for klimaet.

Udsigten til at omkring 100 ton vasketøj fra flere af Region Syddanmarks sygehuse fremover skal køres til Aalborg og København for at blive rent, får en række politikere i regionsrådet til at foreslå ændringer af fremtidens krav til udbud.

Som beskrevet i avisen Danmark onsdag vandt De Forenede Dampvaskerier dele af opgaven, da regionen sendte vask af sygehustøj i udbud. Det betyder, at patienttøj linned og meget mere fra Sygehus Lillebælt og Odense Universitetshospital fra årsskiftet skal til henholdsvis Aalborg og Skovlunde ved København. Regionen forudser, at den vil spare 29 millioner kroner årligt.

Politikerne erkender dog samtidig, at det vil øge miljøbelastningen stik imod regionens målsætning, der tager udgangspunkt i FN's verdensmål om at reducere CO2-udslippet. Ifølge regionen har regionen lagt vægt på blandt andet pris og kvalitet fra tilbudsgiverne, men ikke den geografiske placering, fordi man "ville have så stor en konkurrence om opgaven som muligt", som økonomidirektør Mogens Sehested Kristensen formulerer det.

Fremover bør transport og dermed miljøbelastningen også vægtes, mener politikerne.

- Hvis vi mener det alvorligt med FN's verdensmål, skal vi selvfølgelig tænke CO2-udledningen ind i vores handlinger fremover. Også når vi laver udbud, siger Socialdemokratiets leder, Poul-Erik Svendsen, mens partifællen og medlem af forretningsudvalget Jørn Lehmann Petersen tilføjer:

- Tiderne, hvor vi kun går efter kold økonomi, er forbi.

Annonce

Vaskerisagen

Region Syddanmark besluttede i november, at al hospitalsvask fremover skal udliciteres til De Forenede Dampvaskerier og Berendsen Textil Service.

Regionen har beregnet, at den vil spare 29 millioner kroner om året ved at skifte til de to private vaskeriselskaber.

Forenede Dampvaskerier overtager opgaven med at vaske patienttøj fra sygehusene i Kolding, Middelfart, Vejle, Svendborg og Nyborg.

Opgaven er i øjeblikket varetaget af Syddanske Vaskerier, som har afdelinger i Vejle, Odense og Svendborg.

Fra 1. januar 2020 lukker Syddanske Vaskerier, og de 137 ansattes arbejdsplads rykker til enten Aalborg eller Skovlunde på Sjælland. Regionen forsøger at hjælpe de ansatte videre i job.

Berendsen overtager vaskeopgaven for Sygehus Sønderjylland, som hidtil har fået vasket tøj i Aalborg. Det skal fremover vaskes i Varde.

Oplagt

Enhedslisten stemte sammen med SF og en enkelt socialdemokrat imod at tildele to vaskerier opgaven på regionsrådsmødet i november sidste år. Flere partier har udtrykt overraskelse og ærgrelse over, at dele af vaskeopgaven fremover løses langt fra regionen.

Vibeke Syppli Enrum (EL) henviser til, at udbudsmaterialet er meget bindende, og eftersom regionen ikke har stillet krav om geografi og dermed transport, kan den ikke kan stille noget op over for virksomhederne, nu hvor de meddeler, at de vil løse opgaven langt fra Region Syddanmark.

Når regionen kæmper for FN's verdensmål, er det naturligt, at miljøbelastningen også skal spille ind i fremtidige udbud, mener Vibeke Syppli Enrum.

- Det er helt oplagt, at den politik, man står for, også skal efterleves i praksis.

Thies Mathiasen, leder af Dansk Folkepartis gruppe i regionsrådet, erkendte i onsdagsavisen, at flytningen til Aalborg og Skovlunde kom bag på ham. Også han ser gerne, at klimabelastning bliver en del af fremtidige udbud.

- Når vi nu tilslutter os netop FN's verdensmål, er det helt logisk at tænke det ind i fremtid udbud og licitationer, siger Thies Mathiasen.

Modige valg

Også SF vil meget gerne have undersøgt, om det er muligt at få klimabelastning til at spille en rolle, når fremtidige udbud skal besluttes, forklarer regionsrådsmedlem Karsten Fogde, som på vegne af sit parti har stillet spørgsmål til regionen omkring konsekvenserne af udbudet.

- Uanset hvad vi laver i regionalt regi, skal klimavinklen ind. Der er ikke mange år, før det er umuligt at gøre noget, og klimaudfordringerne kan få katastrofale følger. Alle har et ansvar.

Meningen med et udbud er jo netop at få så mange tilbud som muligt. Risikerer I ikke at udelukke nogle firmaer, hvis I lader CO2-belastning og dermed geografi spille en rolle i udbud?

- Vi kan ikke tillade os at lade være at tænke det ind. Vi skal adressere flere bundlinjer og ikke kun have koldt og kynisk fokus på økonomi.

I står til at spare 29 millioner kroner, som kan bruges på sundhed. Er I villige til at få et lavere beløb ud af et udbud mod til gengæld at tage større hensyn til klimaet?

- Klimabelastningen koster jo også kroner og øre, så I tilfældet her vil de 29 millioner kroner, vi sparer, jo også være mindre, hvis vi indregnede klimaeffekten. Og skader, som klimabelastningen medfører, koster også samfundet penge, så der er en økonomisk gevinst ved at reducere klimabelastningen. Vi skal tage de modige beslutninger, siger Karsten Fogde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

112

Sag mod bisidder, der hængte jobcenter-ansatte ud på YouTube, er blevet udsat: Dommeren undersøges for at være inhabil

Annonce