Annonce
Aabenraa

Politikere er klar til at give Fjordskolen flere penge

Skolechef Lars Borst Hansen viste søndag rundt på Kruså Skole, der fra sommeren 2018 skal huse Fjordskolen. Nu har politikerne i børne- og uddannelsesudvalget nikket ja til at bevilge projektet yderligere 7,5 millioner kroner. Arkivfoto: André Thorup

Kun Enhedslistens Gert Nordklitgaard stemte imod at give 7,5 millioner kroner ekstra til flytningen af Fjordskolen til Kruså. Begrundelse: Der skal ikke bruges flere penge på det håbløse projekt.

Aabenraa: Når renoveringen og tilbygningen af den nye Fjordskolen i Kruså i slutningen af oktober sendes i udbud, vil der ikke længere kun være 34,75 millioner kroner sat af til projektet.

Tirsdag eftermiddag besluttede et flertal i børne- og uddannelsesudvalget at imødekomme ønsket om en ekstrabevilling på 7,5 millioner kroner. Byrådet skal ganske vist endeligt godkende det, men det bliver en formsag. For af de syv medlemmer var det kun Gert Nordklitgaard (EL), der stemte imod ud fra betragtningen om, at skolen slet ikke skal flyttes, men forblive i Aabenraa.

Til gengæld var det som ventet et splittet udvalg i forhold til, om pengene skal frigives med det samme, eller om man skal afvente licitationen den 6. november, fordi man først da kender den præcise pris på projektet.

Annonce

Det skal pengene bruges til

Knap halvdelen af de 7,5 millioner kroner skal bruges på ekstra brandsikring, da der er krav om, at hele skolen skal opgrades fra kategori 2 til 6. Dermed kommer den i samme klasse som plejehjem og vuggestuer.At der skal en ekstrabevilling til skyldes, at man havde forventet, at det kun var afdeling B, hvor børnene er multihandicappede og derfor ikke kan komme ud ved egen hjælp, der skulle sikres i den høje klasse. Men kravet er blevet, at det er hele skolen.

Det øvrige beløb skal sikre, at der vil være råd til det, byggeudvalget mener, det er nødvendigt at få med. Skolens medarbejdere og ledelse gør dog opmærksom på, at ikke alle behov dermed er opfyldt.

Det bedste for børnene

Her var Dorte Soll (S) og Kaare Solhøj Dahle (UP) på nej-holdet sammen med Gert Nordklitgaard, mens de tre Venstre-medlemmer og Slesvigsk Partis Kurt Andresen er klar til at frigive pengene.

Udvalgsformand Kirsten Nørgård Christensen (V) forklarer, at det sker, så tidsplanen kan holde.

- Vi får skudt i skoene, at det bare skal gå hurtigt, fordi det er Fjordskolen, men vi har altså også gjort det i andre projekter. Jeg sidder lidt med en fornemmelse af, at det for nogle bare er endnu en måde, hvorpå man forsøger at få udskudt projektet. Jeg synes, de kigger på valgresultatet frem for på, hvad der er bedst for børnene, mener Kirsten Nørgård Christensen med henvisning til, at ledelse og medarbejdere på Fjordskolen har lagt stor vægt på, at flytningen kan komme til at ske hen over sommerferien næste år:

- Og skal vi nå det, er der ikke tid til den forsinkelse, det vil give, at vi først skal i gang med at frigive pengene, når licitationen er overstået.

En magtdemonstration

Og Socialdemokratiets gruppeformand, Povl Kylling Petersen, vil på det kommende byrådsmøde kunne gentage, hvad han sagde, da han i fredags så dagsordenen og anmodningen om at få pengene med det samme:

- En magtdemonstration fra flertalsgruppen.

For Venstre og Slesvigsk Parti, der til sammen tæller 15 af byrådets 31 medlemmer, er sikker på at have opbakning fra i hverd fald én mere. Nemlig Dansk Folkepartis Jette Julius Kristiansen.

- Det har jeg ikke de store betænkeligheder ved. Det er også sket med andre byggerier. Vi har lovet, at skolen står færdig til august 2018, og har man sagt A, må man også sige B, er hendes indstilling.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce