Annonce
Danmark

Politikere er klar til at se på lønregler i kommunalpolitik

Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
Lokalpolitikere i København tog lønnet orlov, mens de førte folketingsvalgkamp. Nu vil flere se på reglerne.

Flere politikere melder sig klar til at ændre på reglerne for kommunalpolitikeres betalte orlov, når de fører valgkamp til Folketinget.

Det skriver Berlingske.

Avisen har tidligere beskrevet, hvordan politikere i forbindelse med det seneste folketingsvalg tog orlov fra Borgerrepræsentationen i København for at føre valgkamp - vel at mærke med løn.

Derfor vil social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) nu se nærmere på reglerne.

Hun lover dog ingen ændringer.

- At være valgt som kommunalpolitiker er et meget vigtigt hverv. Så efter den seneste tids debat om fravær og vederlag vil jeg bede mit ministerium tage en drøftelse med KL (Kommunernes Landsforening, red.) og Danske Regioner i forhold til at give reglerne et servicetjek, lyder det fra ministeren i et skriftligt svar til Berlingske.

Liberal Alliances nyudnævnte leder, Alex Vanopslagh, var en af de københavnske lokalpolitikere, som tog orlov i forbindelse med valgkampen.

Også Venstres grønlandsordfører, Marcus Knuth, og De Radikales Karen Melchior har opretholdt deres vederlag i forbindelse med orlov til valgkampe.

Flere af dem har forklaret, at det var forbundet med vanskeligheder at frasige sig vederlaget, og at de derfor lod være.

Kommunalordfører Kathrine Olldag (R) mener, at det bør gøres mere enkelt at frasige sig vederlaget.

- Et byrådsarbejde er et ansvarsområde, men også et arbejdsområde ligesom alle mulige andre. Det skal ikke være svært at frasige sig vederlaget, så man går rundt med dårlig samvittighed, siger Kathrine Olldag til Berlingske.

Også kommunalordfører for Dansk Folkeparti Jens Henrik Thulesen Dahl fortæller til Berlingske, at reglerne bør gøres mere enkle.

I forvejen raser debatten om den sygemeldte teknik- og miljøborgmester i København Ninna Hedeager Olsen (EL).

Hun har været på sygeorlov siden marts - indtil den forløbne uge uden lægeerklæring - og med en månedsløn på 87.237,17 kroner plus pension.

/ritzau/

Annonce
Citeret artikel på Berlingskes hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce