Annonce
Danmark

Politikere er klar til at se på lønregler i kommunalpolitik

Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
Lokalpolitikere i København tog lønnet orlov, mens de førte folketingsvalgkamp. Nu vil flere se på reglerne.

Flere politikere melder sig klar til at ændre på reglerne for kommunalpolitikeres betalte orlov, når de fører valgkamp til Folketinget.

Det skriver Berlingske.

Avisen har tidligere beskrevet, hvordan politikere i forbindelse med det seneste folketingsvalg tog orlov fra Borgerrepræsentationen i København for at føre valgkamp - vel at mærke med løn.

Derfor vil social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) nu se nærmere på reglerne.

Hun lover dog ingen ændringer.

- At være valgt som kommunalpolitiker er et meget vigtigt hverv. Så efter den seneste tids debat om fravær og vederlag vil jeg bede mit ministerium tage en drøftelse med KL (Kommunernes Landsforening, red.) og Danske Regioner i forhold til at give reglerne et servicetjek, lyder det fra ministeren i et skriftligt svar til Berlingske.

Liberal Alliances nyudnævnte leder, Alex Vanopslagh, var en af de københavnske lokalpolitikere, som tog orlov i forbindelse med valgkampen.

Også Venstres grønlandsordfører, Marcus Knuth, og De Radikales Karen Melchior har opretholdt deres vederlag i forbindelse med orlov til valgkampe.

Flere af dem har forklaret, at det var forbundet med vanskeligheder at frasige sig vederlaget, og at de derfor lod være.

Kommunalordfører Kathrine Olldag (R) mener, at det bør gøres mere enkelt at frasige sig vederlaget.

- Et byrådsarbejde er et ansvarsområde, men også et arbejdsområde ligesom alle mulige andre. Det skal ikke være svært at frasige sig vederlaget, så man går rundt med dårlig samvittighed, siger Kathrine Olldag til Berlingske.

Også kommunalordfører for Dansk Folkeparti Jens Henrik Thulesen Dahl fortæller til Berlingske, at reglerne bør gøres mere enkle.

I forvejen raser debatten om den sygemeldte teknik- og miljøborgmester i København Ninna Hedeager Olsen (EL).

Hun har været på sygeorlov siden marts - indtil den forløbne uge uden lægeerklæring - og med en månedsløn på 87.237,17 kroner plus pension.

/ritzau/

Annonce
Citeret artikel på Berlingskes hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce