Annonce
Danmark

Politikere føler sig vildledt om mimrekort

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Tal fra trafikselskabet Movia viser, at størstedelen af pensionisternes rejser fordyres efter aflysning af rabatordning.

Trafikselskabet Movia får kritik for at underdrive konsekvenserne af nye takster, der vil sende tusindvis af sjællandske pensionisters billetpriser i vejret.

Det skriver Jyllands-Posten mandag. Selskabet fremhæver i et notat til Transportministeriet, at størstedelen af pensionisterne vil få gavn af den takstreform, der betyder et farvel til det såkaldte pensionistkort fra juni.

- De fleste pensionister, der bruger bus og tog, vil opleve et væsentligt prisfald, står der i notatet.

Her skriver selskabet også, at blot 12 procent af de sjællandske passagerer vil opleve en prisstigning på mere end 50 procent.

Men baggrundstal, som ikke fremgår af notatet, viser et andet billede.

For de samlede rejser med kortene gælder det, at 64 procent af rejserne vil koste mere, end de gør i dag. Af dem vil godt en tredjedel stige med over 50 procent.

- Det er en oplysning, vi gerne ville have haft. De har ikke gjort deres arbejde godt nok, siger SF’s transportordfører, Anne Valentina Berthelsen.

Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, kalder Movias udlægning for "vildledende".

Forbrugerrådet Tænk kritiserer Movia i et notat sendt til Folketinget:

- Det er i nogle tilfælde ikke til at gennemskue, om grundlaget for Movias beregninger er korrekte, hedder det.

Ressourcedirektør hos Movia Eskil Thuesen forklarer, at det er et spørgsmål om kommunikation.

- I orienteringer formidler vi det mest relevante. Vi har belyst det grundigt og deler gerne yderligere oplysninger, siger han.

Den 9. juni bliver det særlige tremåneders pensionistkort - også kendt som mimrekortet - udfaset.

Pensionistkortet erstattes af rabatter på 40 procent på enkeltrejser på rejsekort og 25 procent på pendlerkort.

Det vil betyde, at de pensionister, der rejser meget, skal betale mere.

/ritzau/

Annonce
Jyllands-Postens artikel om mimrekortet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce