Annonce
Aabenraa

Politikere: Forvaltningen må håndtere mulig personaleflugt

Rasmus Elkjær Larsen (K), byrådsmedlem og medlem af Fjordskolens bestyrelse, mener, at en mulig personaleflugt fra Fjordskolen i første omgang er forvaltningens opgave at håndtere. Arkivfoto: Jacob Schultz

De medarbejdere, som skal levere kvaliteten på den nye Fjordskolen i Kruså, er under pres og afsøger angiveligt andre jobmuligheder. Men det får ikke politikerne til at skride ind for at sikre kvaliteten.

Annonce

Aabenraa: Politikerne har under hele debatten om flytningen af Fjordskolen til Kruså holdt på, at kvaliteten skulle være uændret - altså høj - i de nye, fysiske rammer, men det bliver uden den nuværende ledelse og nu måske uden flere andre medarbejdere.

Alligevel er det ikke umiddelbart anledning til indgreb fra politisk hold.

- Det er forvaltningen, der har personaleansvaret, så jeg forventer hundrede procent, den tager godt hånd om det, siger konservative Rasmus Elkjær Larsen (K), der er medlem af børne- og uddannelsesudvalget.

- Jeg sidder i Fjordskolens bestyrelse, og jeg hører, hvad forældrene og personalet siger. Det er bestemt noget, der er opmærksomhed på, og det er noget, jeg vil følge, fordi Fjordskolen er en vigtig skole, og vi skal skal sikre kvaliteten, fastslår Elkjær Larsen.

Det ville da undre mig, hvis mange af de her lærere, som brænder for at undervise børn, vil sige op på baggrund af at en leder og en viceskoleleder siger op.

Kirsten Nørgård Christensen (V), formand for børne- og uddannelsesudvalget.
Annonce

V, DF og SF er enige

Heller ikke børne- og uddannelsesudvalgets formand mener, et indgreb ligger lige for.

- Jeg er kun bekendt med, at skolelederen og viceskolelederen har opsagt deres job. At der skulle være flere undervejs med opsigelser, er jeg ikke vidende om, forklarer Kirsten Nørgård Christensen (V).

- Det må gerne føre til selvransagelse i forhold til samarbejdet, eller mangel på samme, mellem forvaltningen og så skolens ledelse og personale, lyder det fra viceborgmester Ejler Schütt (DF), som afviser at gribe ind:

- Det må i første omgang klares af vores personalechef og vores forvaltning.

Hos SF deler man holdningen om, at forvaltningen må tage sig af opgaven med at sikre kvaliteten, mens børne- og uddannelsesudvalget har det politiske overblik.

- Jeg forventer, at børne- og uddannelsesudvalget følger nøje med i det her. Det er vigtigt, at vi har et godt tilbud på Fjordskolen, understreger SF's Michael Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Ny aftale om genåbningen på plads: Forsamlingsforbud opretholdes, og baråbningstider udvides i fase 4  

Esbjerg

Skole, gymnasium og fodboldklub sender hundredevis af unge i selvkarantæne: Mundbind kan være på vej til skolerne

Annonce