Annonce
Haderslev

Politikere: Frivillige førstehjælpere skal skabe tryghed i lokalsamfundene

Der er brug for flere frivillige hænder med forstand på redning, mener politikerne. Arkivfoto
Udvalget for Sundhed og Forebyggelse i Haderslev Kommune opfordrer nu alle kommunens borgere til at stille sig til rådighed som førstehjælpere. Opfordringen er et led i Haderslev Kommunes fortsatte bestræbelser på at sikre et stærkt akutberedskab i kommunen.

Haderslev: Generelt kommer ambulancerne hurtigere frem end tidligere i Haderslev Kommune - men i Udvalget for Sundhed og Forebyggelse er man fortsat bekymrede for trygheden blandt borgerne i kommunens yderområder, hvor responstiderne erfaringsmæssigt er længst.

Børge Koch, der er formand for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, opfordrer nu flere borgere til at melde sig som førstehjælpere.

- Kommunens borgere skal føle sig trygge ved, at ambulancen eller en anden førstehjælper når frem i tid, hvis uheldet er ude. Det gælder, hvad enten du bor i Haderslev by, i Bevtoft eller i Gram. Derfor opfordrer vi på det kraftigste alle borgere til at engagere sig som førstehjælpere – enten i "Danmark Redder Liv" eller i en af de lokale akuthjælperordninger, siger han i en pressemeddelelse fra kommunen.

Annonce

Danmark redder liv

I Haderslev Kommune findes tre akuthjælperordninger bemandet med frivillige akuthjælpere: på Årø, i Fjelstrup og i Sommersted. Som et supplement til akuthjælperordningerne har Region Syddanmark i samarbejde med Dansk Folkehjælp etableret projektet "Danmark Redder Liv".

Projektet gør det muligt at tilknytte nye førstehjælpere til regionens udkaldssystem, så de kan kaldes ud til hjertestop via en app. 115 borgere i Haderslev Kommune er netop nu tilmeldt som førstehjælpere.

Tak til de frivillige

Det glæder Børge Koch, som understreger vigtigheden i at nå hurtigt frem.

- Vi ved, at 4.000 danskere hvert år rammes af hjertestop udenfor sygehuset, og kun hver tiende overlever i mere end 30 dage. Det er et spørgsmål om sekunder og minutter, og det er derfor afgørende, at den kvalificerede førstehjælp når hurtigt frem. Derfor skylder vi en stor tak til de mange frivillige akut- og førstehjælpere, der allerede i dag er med til at redde liv og skabe tryghed blandt sine medborgere. Vi håber, at mange flere vil tilslutte sig.

Man kan læse mere om "Danmark Redder Liv" på www.redderliv.dk.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce