Annonce
Esbjerg

Politikere går i rette med DF'er: Studieture skal udvikle kommunen

Der skal nok blive gang i debatten, når politikerne i økonomiudvalget mandag den 4. februar skal diskutere, hvor de skal spare - på sig selv. Arkivfoto: Lars Lau Thygesen.

Dansk Folkepartis forslag om at droppe politikernes studieture møder meget lidt forståelse hos borgmester Jesper Frost Rasmussen (V). Børn & Familieudvalgsformand Diana Mose Olsen (SF) vil fortsat hellere beskære politiker-vederlag.

Esbjerg Kommune: Det er udtryk for en navlebeskuende og jeg-er-klog-nok holdning, når Dansk Folkepartis Susanne Dyreborg vil spare studieturene i politiske udvalg væk.

Det mener borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF).

I søndagens udgave af JydskeVestkysten fik sidstnævnte tilsyneladende trådt DF så grundigt over tæerne med sit forslag om at spare på aflønningen til udvalgsformænd og udvalgsmedlemmer, at hun nu møder kraftig kritik fra både byrådsmedlem Hans K. Sønderby (DF) i et læserbrev andetsteds i denne avis samt Susanne Dyreborg.

Dyreborg meddelte i den forbindelse, at der passende kan spares på de politiske studieture i stedet, og hun vil ikke deltage i studieturene i hverken Social & Arbejdsmarkedsudvalget og Børn & Familieudvalget.

Mandag den 4. februar skal økonomiudvalget, hvor borgmesteren sidder som formand, drøfte, hvordan den politiske organisation finder de besparelser, som det i efteråret indgåede budgetforlig trak ned over såvel politikernes eget budget som resten af kommunens, men det er klart allerede nu, at det kan blive svært at skaffe flertal for at droppe studieture.

Annonce

Spareforslag



    • Direktionen har indstillet til politikerne, at følgende spareforslag vedtages:
    • 1. At afskaffe printere og toner til byrådsmedlemmer fra 2022 og at byrådsmedlemmerne opfordres til at bruge rådhusets printere.
    • 2. At der overgås til elektronisk abonnement på JydskeVestkysten for byrådsmedlemmer.
    • 3. At reducere forplejningen til byrådsmøder - byrådet spiser sammen én gang om måneden efter et byrådsmøde, ligesom der er adgang til håndmadder forud for hvert byrådsmøde for de politikere, der kommer udenbys fra.

4. At der bestilles sen ankomst til hotellet aftenen før Topmødet og KØF.

5. At opfordre til øget samkørsel for byrådsmedlemmer og økonomiudvalgsmedlemmer.
6. At budgetseminarer fremover afholdes ud fra en konkret vurdering af behov for intern eller ekstern placering.

Navnebeskuende

- Vi må ikke lukke os så meget om os selv, at vi tror, vi er de bedste til alting. Vi er nødt til at hente inspiration andre steder for at finde de bedste løsninger for Esbjerg Kommune. Jeg synes, Susanne Dyreborg har en forkert tilgang til, hvad en studietur er, når hun siger sådan. Det er det principielle i, at man ikke vil på studietur, kurser eller andet, der kan gøre en klogere - som om, at man er dygtig nok og ikke kan blive dygtigere eller bedre. I Esbjerg Kommune skal vi ikke være så navlebeskuende og tro, at vi er bedst til alting, siger Jesper Frost Rasmussen.

Han påpeger samtidig, at argumentationen lugter lidt af, at studieture er rene fornøjelsesture:

- Politikerne bruger typisk selvbetalte fridage eller feriedage på studieturene, hvor der er et stramt og tæt program, så det er ikke nogen ferie. Og helt generelt så skal man selvfølgelig ikke tage på studietur, hvis der ikke er noget fagligt at komme efter - i forrige periode tog økonomiudvalget eksempelvis ingen steder, fordi der ikke var noget, vi havde behov for at se nærmere på.

Forbløffelse

Diana Mose Olsen tager afslappet på kritikken fra Susanne Dyreborg og Hans K. Sønderby i forhold til hendes forslag om at spare på de politiske vederlag:

- Hvis det er udtryk for DFs holdning, så går jeg ud fra, at gruppeformand Olfert Krog (DF) giver udtryk for dette på mødet den 4. februar, og længere er den sådan set ikke for mig, selv om jeg er forbløffet over, at de to politikere, der hver især ville skulle undvære 3.000 kroner før skat i årsindtægt, hvis mit forslag blev vedtaget, hidser sig sådan op over det, siger udvalgsformanden.

At Susanne Dyreborg melder afbud til studieture i Børn & Familieudvalget, hvor Mose Olsen er formand, afføder heller ingen panik-reaktion:

- Forvaltningen har udarbejdet et oplæg til, og på førstkommende udvalgsmøde skal vi debattere, hvad vi ønsker at blive klogere på. Men hvis DF mener, at de allerede ved alt, så tager jeg da det til efterretning. Vi skal kun afsted, hvis det giver mening, og hvis der er modstand mod det i udvalget, så dropper vi det bare. Det duer ikke rigtig, at der er nogle, der ikke tager afsted, for så vil det blive umuligt for et samlet udvalg at arbejde videre med de ting, som deltagerne lader sig inspirere af på sådan en tur, siger Diana Mose Olsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce