Annonce
Esbjerg

Politikere i aktion for at redde tilbud til yngre demente

Ægteparret Kirsten og Eddie Pedersen fik ikke den tredje alder, de havde drømt om sammen. Eddie Pedersen lider af frontallap demens, men tilbuddet på Rådgivnings- og Aktivitetscenter Sydvest (RAC) har indtil videre gjort det muligt, at han kan bo hjemme. Hvis det lukker, er der kun en plejehjemsplads tilbage. Arkivfoto: John Randeris
Ved årsskiftet er der ikke flere penge tilbage af de puljemidler, Esbjerg Kommune fik til etablering af rådgivnings- og aktivitetscenter for yngre mennesker med demens. Men nu er politikerne i Sundhed & Omsorgsudvalget trådt i aktion.

Esbjerg Kommune: Det vakte stor sympati og medfølelse hos politikerne i Sundhed & Omsorgsudvalget, da JydskeVestkysten i mandags bragte historien om Kirsten Pedersen fra Esbjerg, hvis mand gennem 49 år, Eddie Pedersen, er ramt af frontallap demens.

Kirsten Pedersen kom med et nødråb til politikerne, fordi et succesrigt tilbud til mennesker i et tidligt stadie af demens og deres pårørende, der har til huse på Sundhedscenter Højvang i Esbjerg, snart løber tør for de puljemidler, projektet i sin tid fik tildelt fra Sundhedsstyrelsen. Dermed står Rådgivnings- og Aktivitetscenter for yngre demensramte (RAC Sydvest, red.) til at lukke ved årsskiftet, hvilket har bragt Pedersen-familien i knæ. For uden tilbuddet til Eddie Pedersen magter Kirsten Pedersen ikke længere at have ham boende hjemme, og så er der kun en plejehjemsplads tilbage.

Formanden for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog (DF), siger til JydskeVestkysten, at sagen blev drøftet uden for dagsordenen, og at alle i udvalget er enige om, at der skal arbejdes på at finde en løsning, så RAC ikke lukker, når puljemidlerne er brugt.

Annonce

Kort om

  • I arbejdet med demensramte, yngre borgere - de kaldes i RAC-regi for medlemmer i "Du kan hvad du vil-klubben" - er der tilknyttet en række frivillige, der sammen med medarbejdere i RAC står for forskellige aktiviteter. Eksempelvis deltog klubmedlemmerne i 1.maj-arrangementet i Gryden og inden længe er der en tur i veteranbiler på programmet.
  • Klubmedlemmerne kommer selv med forslag til, hvad de kunne tænke sig de tre dage om ugen, dagcentret har åbent. Der er plads til otte klubmedlemmer ad gangen, men p.t. er der 14, idet ikke alle benytter samtlige dage i tilbuddet. Aldersmæssigt ligger medlemmerne p.t. fra midt i fyrrerne og op til 75 år. Når klubmedlemmerne enten bliver for hårdt ramte af sygdommen eller fylder 75 år, overgår de til kommunens tilbud på ældrecentrene.

Ny konstruktion

Esbjerg, Fanø og Varde kommuner fik i slutningen af 2017 i alt 3,7 millioner kroner til at oprette rådgivnings- og aktivitetscentre på forsøgsbasis. Tilbuddet skulle rette sig mod mennesker i et tidligt stadie af demens og deres pårørende. Der blev etableret et hovedsæde i Esbjerg - på Sundhedscenter Højvang - og en satellit i Varde. Fanø Kommunes borgere er tilknyttet Esbjerg. Centrene fokuserer på brugerinddragelse, støttende samtaler og rådgivning af både demensramte og deres pårørende, ligesom de tilbyder sociale og fysiske aktiviteter flere gange om ugen.

- Nu går vi op på den store klinge for at se, om vi ikke kan finde en snarlig løsning. Forvaltningen er blevet bedt om at komme med et oplæg til en teknisk konstruktion, så RAC kan finansieres videre frem. Hele meningen med puljemidlerne fra Sundhedsstyrelsen var jo også helt oprindelig, at man på længere sigt forankrede de nye rådgivnings- og aktivitetscentre i kommunale partnerskaber med frivillige organisationer, siger Olfert Krog. Han tilføjer, at Esbjerg Kommune endnu ikke har haft kontakt med en frivillig organisation i forbindelse med den ny konstruktion, men at det nu forestår som et af de første skridt.

Billigere end plejehjem

I artiklen om Kirsten og Eddie Pedersen appellerede Kirsten Pedersen til politikerne om at redde demens-indsatsen for yngre, hjemmeboende borgere og deres familier, og hun påpegede blandt andet, at det vil være dyrt at lukke tilbuddet:

"En plejehjemsplads koster vel 300.000-400.000 kroner om året per borger, og der skal ikke meget hovedregning til for at se, at kommunen kan spare mange penge ved at opretholde tilbuddet på Højvang. I dén sammenhæng er en årlig udgift til RAC jo blot pebernødder. En anden ting er, at tilbuddet har en enorm kvalitet. Det har gjort en ellers ubærlig tilværelse tålelig for os begge", sagde hun blandt andet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce