Annonce
Sønderborg

Politikere: - Intet behov for parkeringshus - folk skal blot finde de ledige p-pladser

Parkeringshuset på havnen er solgt - så spørgsmålet er, hvor bilister med behov for langtidsparkering fremover kan stille dytten - og om der er behov for et nyt parkeringshus i bymidten. Arkivfoto: Timo Battefeld
Trafik og parkering til debat i Sønderborg, hvor flere har krævet nyt p-hus. Men tolkningen af de trafikale forhold afhænger af øjnene, der ser.

SØNDERBORG: - Jeg kan overhovedet ikke se behovet for et parkeringshus. De analyser, der er lavet, viser ikke noget akut behov for et p-hus. Vi skal selvfølgelig diskutere, hvordan vi griber parkeringen i midtbyen an. Jeg synes slet ikke, der er grund til i de her klimatider at gå ud og bygge nyt p-hus. De har parkerings-problemer i København - i Sønderborg er de svære at få øje på. Vi skal gøre op med os selv, hvor vi vil hen, rent trafikalt, siger det socialdemokratiske medlem af teknik- og miljøudvalget Rikke Lock Harvig.

Udvalget har aktuelt drøftet bystrategi og parkering. Forvaltningen har lavet en gennemgang af byens parkeringspladser, hvor behovet for flere p-pladser vurderes ikke at være så påtrængende, som nogen vil gøre det til.

- Medarbejderne har været ude at tælle parkeringspladser. Det viser sig, der er ledig, uudnyttet parkerings-kapacitet. Bilisterne kender bare ikke p-pladserne. Eksempelvis holder kommunens medarbejderne på Vothmanns Plads ved rådhuset. De bliver også bedt om at holde på Ringriderpladsen, hvor vi vil udvide pladserne. Den er præget af, mange gymnasieelever parkerer der. Det er også en god ide at lave en app, hvor folk kan se, hvor der er ledige parkeringspladser. Der er et uudnyttet potentiale, siger udvalgsmedlem og partifælle Kristian Beuschau.

Forvaltningen bekræfter, der er uudnyttede p-pladser i byen, og at der ikke bliver taget initiativ til nyt parkeringshus p.t.

Annonce

P-hussalg

Sønderborg kommune har solgt parkeringshuset på Nørre Havnegade til Bitten og Mads Clausens Fond formedelst 55 millioner kroner. Overtagelsen sker 15. januar. Dermed forsvinder 387 langtidsparkeringspladser på havnen. Planen er at oprette 30 nye p-pladser ved Sønderborg kaserne og 100 ved Reimers Skolen. Mange er af den opfattelse, der fortsat mangler parkeringspladser i midtbyen, hvor kommunen selv er en af de helt store arbejdsgivere med mange hundrede ansatte, der også holder rundt omkring i byen. Der er forslag om at bygge et p-hus, men det er der i øjeblikket ikke politisk flertal for. Først skal mulighederne undersøges i henhold kommunens bystrategi og parkeringsanalyse, der er under udarbejdelse og drøftelse. Kommunale medarbejdere har været rundt i byen og se på parkeringsforholdene tre uger i slutningen af august og starten af september og fundet frem til, der er en del ledig kapacitet i byen, så behovet er ikke så udtalt, som nogen giver udtryk for. Stefan Lydal påpeger, at byen sagtens kan have været ferieramt i den periode, fordi mange ansatte i butikkerne først holder ferie uden for hovedsæsonen. Han anser ikke udpegningen af forholdsvis små og ukendte p-pladser i midtbyen som et udtryk for, behovet for p-pladser kan dækkes ind med nogle få ledige p-båse hist og pist. Mange ansatte i byens forretninger og hos erhvervsdrivende forlader deres arbejdsplads for at justere parkeringsskiven i deres bil hver anden time i løbet af arbejdsdagen.

Behov for langtidsparkering

- Jeg har været til det samme møde, og jeg fastholder, analysen viser, der er et behov for langtidsparkering. Frem til klokken 16 er der ingen ledige pladser i midtbyen. At sige der er ledige pladser bag rådhuset, er der ingen, der ved, udover få insightere der har kendskab til det. Vi bor i et område, hvor folk kører langt for at komme på arbejde, og de offentlige transportmidler er ikke noget alternativ til bilen, siger næstformand Stefan Lydal, Dansk Folkeparti.

Han har foreslået at bruge penge fra salg af parkeringshuset i Nørre Havnegade til et nyt p-hus i midtbyen - i hvert fald en del af de 55 millioner kroner, som er salgsprisen. Han forestiller sig en mulighed for et offentligt, privat samarbejde, hvor arbejdsgivere i midtbyen kan supplere betalingen til et parkeringshus mod at få p-båse i det.

- Der er lavet forskellige undersøgelser af parkeringsmulighederne. Dybest set viser det sig, ikke alle ved, hvor de ledige pladser er henne. Det er selvfølgelig et problem, hvis man slet ikke kan holde nogle steder. Det har vi meget fokus på at løse, siger formand Aase Nyegaard, Fælleslisten.

- Jeg vil ikke på forhånd afvise et nyt p-hus, selv om undersøgelsen ikke viser akut behov. Vi når langt med skiltning. Dybest set er det et spørgsmål om, hvor langt vi vil bevæge os, siger Venstres Tage Petersen.

- Man tømmer midtbyen for folk, hvis der ikke er p-pladser. Kommunen har jogget i det, hver gang den har forsøgt at løse parkeringsproblemer i midtbyen de sidste 20 år, siger Leif Hansen, der udlejer en snes p-pladser i Løngang.

Ringriderpladsen skal måske have endnu flere parkeringspladser, for der er rift om dem, der er, da mange gymnasieelever kører til byen i bil. Arkivfoto: Henrik Rath
Forvaltningen har fundet frem til, der er ledig parkeringskapacitet i Sønderborg. Arkivfoto: Birthe Juul Mathiasen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
SønderjyskE Fodbold For abonnenter

SønderjyskE kalder sig igen underdogs - og fire andre ting vi lærte i nederlaget til Brøndby

Annonce