Annonce
forside

Politikere kan også være følsomme

Læserbrev: Da JydskeVestkysten den 1. juli sendte byrådet på ferie, fik jeg med på vejen, at jeg har svært ved at finde mig til rette med de knubs, politik nu engang giver og bliver mere påvirket følelsesmæssigt end andre. Bl.a. derfor bliver jeg som Radikales enlige byrådsmedlem interessant at følge i budgetforhandlingerne, hvor der bliver gået hårdt til den og talt med store bogstaver.

Ja, politik betyder meget for mig. Derfor kan det vække følelser, ikke mindst når det bliver personligt. Mange har haft en holdning til, hvordan jeg skal være, agere og mene. Lige fra hvad jeg skriver på Facebook, hvordan jeg skriver noter, til hvad jeg skal stemme.

Uenigheder betragtes som splid, skønt det synes helt centralt i politik, at meninger brydes.

Jeg har følt, jeg skulle rette ind og rettes til. Ikke kun holdningsmæssigt - også som person. Og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, det ikke havde været hårdt. Selv en journalist er blevet sur over et læserbrev, ligesom jeg hår fået hug for fejl, forvaltningen har lavet. Når jeg så reagerer på det, får jeg at vide, at man heller ikke er vant til politikere, der viser følelser. Men hvorfor skal man bare acceptere, at politik giver knubs? Og hvorfor må man ikke vise følelser, når det gør? Vi kan sagtens være politisk uenige, men vi behøver ikke gøre det personligt. I mine øjne er også det værd at kæmpe for.

Min mærkesag, mental sundhed, gælder hele vejen rundt; for borgerne, for politikerne og på hjemmefronten.

Nu vil jeg bruge sommerferien på sidstnævnte i håb om at vende tilbage med fornyet energi til budgetforhandlingerne. Så må vi se, hvor mange følelser, de vil sætte gang i. Jeg er nu engang blevet valgt, som den jeg er, og med det jeg står for - det vil jeg holde fast i.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce