Annonce
Aabenraa

Politikere klar til at hjælpe: Ægtepar skal ikke bo i trafikalt mareridt

Bente Junker Hansen, der sammen med sin mand, Lars Thonesen, ejer Grønnevej 34, er allerede nu nabo til en indkørsel med parkeringspladser. Føres lokalplanen ud i livet, som den lige nu er tegnet, får de et tilsvarende scenarie på den modsatte side af huset. Arkivfoto: Claus Thorsted
Philip Tietje (V), formand for vækstudvalget for land og by, har sat forvaltningen i gang med at finde alternative løsninger, efter han har set, hvordan Tinglev-ægtepar kommer i klemme, hvis lokalplan føres ud i livet. Også viceborgmester Ejler Schütt er klar til at hjælpe.

Tinglev: Det er først om en uge, høringsfristen udløber. Men hvorfor vente, når det nu åbenlyst ikke går?

Så formanden for Aabenraa Kommunes vækstudvalg for land og by, Philip Tietje (V), har allerede sat forvaltningen i gang med at komme med alternative forslag til den lokalplan, der skal bane vejen for Tinglevs nye plejehjem i midtbyen.

Tirsdag formiddag fik han nemlig ved selvsyn konstateret, at lokalplanen - hvis den gennemføres, som den ser ud nu - vil stille ægteparret Bente Junker Hansen og Lars Thonesen i en yderst træls situation. Deres hus på Grønnevej vil komme til at ligge som en ø mellem to tilkørselsveje med parkeringspladser.

- Det er, som det nogle gange er - at det ser fint ud på papiret, men når man kommer ud og ser virkelighedens verden, ser det anderledes ud, siger Philip Tietje, der derfor lægger sig i slipstrømmen på de kolleger i byrådet fra Socialdemokratiet og De Konservative, der efter et besøg i Tinglev søndag var ude og ude at melde ud, at der må gøres noget.

Annonce

I gang til foråret

  • Det er planen, at der til foråret skal tages første spadestik til Tinglevs nye plejehjem, Ny Grønningen, der kommer til at ligge på det grønne område lige øst for Borgerhuset og det tidligere rådhus, som huser kommunens børn- og skoleforvaltning.
  • I dag er der kun indkørsel fra Hovedgaden, men det er meningen, man fremover også skal kunne komme ind til området fra syd, hvor Grønnevej ligger.
  • Der er sat 57,6 millioner kroner af til det nye plejehjem, der får 24 beboere i boenheder udformet som individuelle huse.

Lige efter bogen

- Jeg har haft en god snak med Bente og Lars og forklarede, at jeg godt kan se, det ikke er en rar situation, de står i, hvis lokalplanen gennemføres, som vi har lagt op til. Så vi vil gå langt for at imødekomme dem på en god måde, siger udvalgsformanden, der nu vil afvente forvaltningens forslag til, hvordan tilkørselsforhold og det nødvendige antal parkeringspladser kan gå op med, at man ikke lader borgere uforskyldt i stikken.

Philip Tietje forventer, at der træffes en endelig beslutning om lokalplanen på byrådets møde i december, og her vil alle høringssvar være kommet i betragtning.

- Det er jo netop på grund af ting som de her, at der er en høringsperiode. Så folk vågner op og gør opmærksom på, hvad der måtte være. Så på mange måder er det her en proces, der er lige efter bogen, lyder det fra venstrepolitikeren.

DF er også med

Bente Junker Hansen og Lars Thonesen har hele tiden sagt, at deres dør var åben for de politikere, der måtte være interesseret i at se, hvad lokalplanen ville komme til at betyde, og den invitation tog viceborgmester Ejler Schütt og partifæller fra Dansk Folkeparti imod tirsdag aften.

- Vi er fuldstændig enige med ejerne i, at det bliver helt utålelige forhold for dem, hvis den lokalplan gennemføres. Så der skal findes en løsning, som alle parter kan leve med. Det nytter jo ikke noget, at vi bygger for at gøre det bedre for vores ældre, hvis vi så samtidig forringer livskvaliteten for nogle andre, siger Ejler Schütt, der er på det rene med, at en god løsning kan komme til at koste mere, end der umiddelbart er sat af:

- Ja, men så må vi finde de penge. Med et millionbyggeri som det her skal vi gøre det ordentligt fra starten, og så skal det ikke være et par 100.000 kroner, det falder på.

Det er den tidligere danske børnehave, der ligger lige øst for Bente Junker Hansen og Lars Thonesens ejendom, og som i følge lokalplanforslaget skal rives ned for at gøre plads til en ny vej og ekstra parkeringspladser. Den er kategoriseret som bevaringsværdi, og der er mange lokale røster, der mener, den i kraft af sin historie bør blive stående. Arkivfoto: Claus Thorsted

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce