Annonce
Tønder

Politikere kræver el-ledning i jorden øst for Tønder

Det rosafarvede område ned gennem Tønder Kommune, er den korridor/tracé, som Energinet har udpeget til 400 kV-ledningen. De to skraverede områder, er de to delstrækninger, hvor Tønder Kommune kræver en jordlægning af el-forbindelsen. Højeste prioritet har kabellægningen fra Emmerske ned til landegrænsen. Skitse: Tønder Kommune
Som udgangspunkt skal så meget af den kommende 400 kV-elforbindelse graves ned, lyder kravet fra Tønder Kommune. Men hvis der skal vælges mellem kabellægning i udsatte naturområder eller udsatte beboelsesområder, så er fokus på kommunens borgere, siger borgmester Henrik Frandsen.

TØNDER: Udgangspunktet og kravet er, at så meget af den kommende 400 kV elforbindelse ned gennem Tønder, skal graves ned. Men to strækninger, henholdsvis fra Løgumklostervej nord for Bredebro til Adelvadvej øst for Tyvse (delstrækning A) gennem naturområdet Sølsted Mose, samt fra Emmerskevej nord for Store Emmerske til den dansk tyske grænse (delstrækning B) tæt på bebyggelse, har ekstra stor bevågenhed.

- Begge strækninger har samme prioritet, og det er som udgangspunkt vores minimumskrav om jordkabellægning, sagde formanden for teknik- og miljøudvalget, Bo Jessen (V), forleden til JydskeVestkysten.

Borgmester Henrik Frandsen og de øvrige seks medlemmer af kommunens økonomiudvalg, er mere klare i mælet.

- Når vi skal vælge mellem udsatte naturområder og udsatte beboelsesområder, bør hensynet til menneskene veje tungest. Jeg er mere optaget af mine borgere end af mine løvfrøer, siger borgmester Henrik Frandsen, med henvisning til, at delstrækning B har Tønders øverste prioritet.

Annonce

Sagen

Energinet planlægger etablering af en 400 kilovolt højspændings-luftledning mellem Idomlund ved Holstebro over Endrup videre til Ribe og ned til Niebüll syd for den dansk-tyske grænse.

Det drejer sig om cirka 500 master med en højde af omkring 35 meter.

Sidste efterår offentliggjorde Energinet en rapport, der konkluderer, at der maksimalt kan nedgraves i alt 26 km højspænding på den 170 km lange strækning.

Den rapport er netop nu ved at blive trykprøvet af eksterne eksperter.

Energinet forventer at kunne offentliggøre en egentlig linjeføring i efteråret.

Tæt på

Udspillet og anbefalingen om jordkabellægning er formuleret i udkastet til et svar til Energinet, som kommunalbestyrelsen har på dagsorden torsdag aften.

Når de nævnte to delstrækninger har ekstra stor bevågenhed i Tønder, skyldes det både hensyn til natur- og landskabsværdier (delstrækning A), samt hensyn til beboelse (delstrækning B), hvor landsbyer som Sæd, Lydersholm, samt Lille og Store Emmerske, jævnfør det indtil videre tilgængelige materiale fra Energinet, risikerer at komme meget tæt på masterne.

På grænsen

Et andet argument for kabellægning ned til landegrænsen, har Slesvigsk Partis Jørgen Popp Petersen, der ligeledes sidder i økonomiudvalget, bragt i spil.

- Meningen med strømmotorvejen er at bryde grænser - forsyningsgrænser. Derfor ville det også være træls, at to vidt forskellige mastekonstruktioner skulle mødes på landegrænsen, og dermed også markere forskellighed, har han tidligere påpeget.

Desuden er der i følge Jørgen Popp Petersen lagt op til kabellægning af el-forbindelse fra Tyskland op til grænsen, idet miljørestriktioner reelt umuliggør master omkring Süderlügum.

Formanden for Fugleværnsfonden, Martin Iversen, Tønder, siger, at han anbefaler kabellægning af el-forbindelse i og omkring Sølsted Mose. Fugleværnsfonden er den største lodsejer i mosen. Kravet om kabellægning begrunder han blandt andet med store forekomster af fuglearter som svaner, gæs og traner, der generelt har svært ved at se luftledninger og dermed har stor risiko for at kollidere med luftledninger.

Det er master som disse, der skal bære den planlagte 400 kV-elforbindelse fra Endrup til landegrænsen på de strækninger, hvor kablerne ikke graves ned i jorden. Foto: Energinet
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce