Annonce
Tønder

Politikere kræver el-ledning i jorden øst for Tønder

Det rosafarvede område ned gennem Tønder Kommune, er den korridor/tracé, som Energinet har udpeget til 400 kV-ledningen. De to skraverede områder, er de to delstrækninger, hvor Tønder Kommune kræver en jordlægning af el-forbindelsen. Højeste prioritet har kabellægningen fra Emmerske ned til landegrænsen. Skitse: Tønder Kommune
Som udgangspunkt skal så meget af den kommende 400 kV-elforbindelse graves ned, lyder kravet fra Tønder Kommune. Men hvis der skal vælges mellem kabellægning i udsatte naturområder eller udsatte beboelsesområder, så er fokus på kommunens borgere, siger borgmester Henrik Frandsen.

TØNDER: Udgangspunktet og kravet er, at så meget af den kommende 400 kV elforbindelse ned gennem Tønder, skal graves ned. Men to strækninger, henholdsvis fra Løgumklostervej nord for Bredebro til Adelvadvej øst for Tyvse (delstrækning A) gennem naturområdet Sølsted Mose, samt fra Emmerskevej nord for Store Emmerske til den dansk tyske grænse (delstrækning B) tæt på bebyggelse, har ekstra stor bevågenhed.

- Begge strækninger har samme prioritet, og det er som udgangspunkt vores minimumskrav om jordkabellægning, sagde formanden for teknik- og miljøudvalget, Bo Jessen (V), forleden til JydskeVestkysten.

Borgmester Henrik Frandsen og de øvrige seks medlemmer af kommunens økonomiudvalg, er mere klare i mælet.

- Når vi skal vælge mellem udsatte naturområder og udsatte beboelsesområder, bør hensynet til menneskene veje tungest. Jeg er mere optaget af mine borgere end af mine løvfrøer, siger borgmester Henrik Frandsen, med henvisning til, at delstrækning B har Tønders øverste prioritet.

Annonce

Sagen

Energinet planlægger etablering af en 400 kilovolt højspændings-luftledning mellem Idomlund ved Holstebro over Endrup videre til Ribe og ned til Niebüll syd for den dansk-tyske grænse.

Det drejer sig om cirka 500 master med en højde af omkring 35 meter.

Sidste efterår offentliggjorde Energinet en rapport, der konkluderer, at der maksimalt kan nedgraves i alt 26 km højspænding på den 170 km lange strækning.

Den rapport er netop nu ved at blive trykprøvet af eksterne eksperter.

Energinet forventer at kunne offentliggøre en egentlig linjeføring i efteråret.

Tæt på

Udspillet og anbefalingen om jordkabellægning er formuleret i udkastet til et svar til Energinet, som kommunalbestyrelsen har på dagsorden torsdag aften.

Når de nævnte to delstrækninger har ekstra stor bevågenhed i Tønder, skyldes det både hensyn til natur- og landskabsværdier (delstrækning A), samt hensyn til beboelse (delstrækning B), hvor landsbyer som Sæd, Lydersholm, samt Lille og Store Emmerske, jævnfør det indtil videre tilgængelige materiale fra Energinet, risikerer at komme meget tæt på masterne.

På grænsen

Et andet argument for kabellægning ned til landegrænsen, har Slesvigsk Partis Jørgen Popp Petersen, der ligeledes sidder i økonomiudvalget, bragt i spil.

- Meningen med strømmotorvejen er at bryde grænser - forsyningsgrænser. Derfor ville det også være træls, at to vidt forskellige mastekonstruktioner skulle mødes på landegrænsen, og dermed også markere forskellighed, har han tidligere påpeget.

Desuden er der i følge Jørgen Popp Petersen lagt op til kabellægning af el-forbindelse fra Tyskland op til grænsen, idet miljørestriktioner reelt umuliggør master omkring Süderlügum.

Formanden for Fugleværnsfonden, Martin Iversen, Tønder, siger, at han anbefaler kabellægning af el-forbindelse i og omkring Sølsted Mose. Fugleværnsfonden er den største lodsejer i mosen. Kravet om kabellægning begrunder han blandt andet med store forekomster af fuglearter som svaner, gæs og traner, der generelt har svært ved at se luftledninger og dermed har stor risiko for at kollidere med luftledninger.

Det er master som disse, der skal bære den planlagte 400 kV-elforbindelse fra Endrup til landegrænsen på de strækninger, hvor kablerne ikke graves ned i jorden. Foto: Energinet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce