Annonce
Kolding

Ikke nok at lave: De udviklingshæmmedes to butikker lukker

Butikken her i Nørregade i Christiansfeld og de udviklingshæmmedes butik i Låsbygade i Kolding lukker i løbet af de kommende seks måneder. Foto: Lena Juul
I løbet af det kommende halve år drejer Organisationen Nordhøjs butikker i Låsbygade i Kolding og Nørregade i Christiansfeld nøglen.

Kolding: Inden for de kommende seks måneder lukker de udviklingshæmmedes butik i Låsbygade i Kolding og i Nørregade i Christiansfeld. Det har politikerne i udvalget for socialøkonomi, handicap og hjælpemidler besluttet.

- Det har jeg det fint med, for vi har haft en god proces, hvor vi har undersøgt, om vi kunne gøre noget for at gøre butikkerne til et bedre tilbud, og om der var alternativer til at lukke. Vi har også spurgt, hvad de syv borgere, der arbejder i butikkerne, gerne vil. Det har været en god proces, og jeg tror, at det lander godt, fortæller udvalgsformand Benny Dall (EL).

Forhistorien er den, at butikkerne de seneste år har oplevet et fald i aktiviteten, så der mangler opgaver til både de syv borgere, der arbejder i de to butikker, og til de ansatte. Økonomisk har butikkerne givet et minus på omkring en million kroner i hvert af de seneste to år. Butikkerne er også væsentligt dyrere at drive end kommunens øvrige tilbud om støttet beskæftigelse.

At lukke butikkerne er den del af kommunens "Selvværd og sammenhæng"-strategi. Den går kort fortalt ud på at spørge borgerne til råds og finde nye løsninger, der er til glæde for borgerne og sparer penge for kommunen.

Annonce

Butikkerne

  • Organisationen Nordhøj i Kolding driver butikker i Låsbygade i Kolding og Nørregade i Christiansfeld.
  • Her sælges Nordhøjs unikaprodukter under mærket "Handed by Nordhøj".
  • Navnet står for bæredygtighed både socialt og miljømæssigt.
  • Varerne udvikles i et samarbejde mellem udviklingshæmmede og professionelle.
  • Sidste år havde de to butikker udgifter på i alt 1.338.223 kroner.
  • Indtægterne var 376.783 kroner. Så den samlede udgift fratrukket indtægter var 961.440 kroner.
  • Året før lå det tilsvarende tal på 982.647 kroner.

Dilemmaer

De berørte udviklingshæmmede er blevet spurgt i sagen, men kan de selv give et svar, eller har de brug for en bisidder?

- Det er et dilemma, som vi har i hele "Selvværd og Sammenhæng"-strategien. De samtaler mellem borgere og medarbejdere, jeg har været med til i "Selvværd og Sammenhæng", har været gode. Der er blevet stillet åbne og ikke ledende spørgsmål. Jeg håber, at vi får sande og rigtige tilbagemeldinger fra de borgere, vi spørger. Der er også det modsatrettede dilemma. Borgerne er myndige, voksne personer, og bliver de umyndiggjort, hvis det er familien, der skal tale deres sag? Vi forsøger at gøre det så godt som muligt, svarer han.

Hvad skal de syv udviklingshæmmede lave, når butikkerne lukker?

- Nogle laver aktiviteter i butikken, som de kan lave i et andet sted. Men hvad de fremadrettet skal beskæftige sig med afhænger af, hvad de ønsker og magter. Jeg håber, vi rammer rigtigt.

Hvad betyder det for de to ansatte?

- Overordnet kommer det til at koste job, men om de to ansatte, der kommer i klemme, kan få en ledig stilling i kommunen, kan jeg ikke sige.

Butikkerne har et opsigelsesvarsel til den 1. januar 2020. Og når butikkerne lukker, ventes det at kunne frigøre udgifterne til husleje og løn til to medarbejdere, hvilket ventes at kunne give en besparelse på en million kroner om året.

- Butikkerne har eksisteret i mange år, og jeg kan godt forstå, at pårørende kan være skuffede over, at tilbuddet til deres børn ændrer sig, og at de udviklingshæmmede og de øvrige medarbejdere i butikkerne kan føle sig trykket, siger Benny Dall.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce