Annonce
Læserbrev

Politikere og åbenhed- kan man sætte lighedstegn ved det?

Læserbrev: Det syntes jeg ikke, man kan - i hvert fald ikke i Haderslev Kommune.

Sparekataloget har været på som lukket punkt ad flere omgange, og vi, som tillidsvalgte, har fået besked på, at det var tavshedsbelagt. Personligt synes jeg ikke, at det skaber en sund dialog, og det svækker min tillid til det politiske system.

Jeg bliver derfor både forundret og vred, når man i JydskeVestkysten 27. juni læser, at H.P. Geil og Allan Emiliussen mener, de arbejder med åbenhed og tid til drøftelse af sparekataloget, der sendes ud blot to uger før sommerferien. Der er ikke åbenhed i min bog. Sparekataloget handler om borgerne, medarbejderne og lederne i Haderslev Kommune. Alle vil på en eller anden måde blive ramt.

Politikerne (flertalsgruppen) har kendt til sparekataloget siden maj. De har drøftet det men uden at tage stilling - når de så endelig handler, så sendes forslagene i sparekataloget ud lige op til sommerferien. Hvor blev den gode tid til drøftelser af? I min verden er det mangel på omsorg og ordentlighed.

Det er fællestillidsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter, der sammen med vores kolleger, skal komme med høringssvar på alle de forslag, der er fremlagt fra politisk hånd.

For at politikerne skal kunne forstå konsekvenserne af deres handlinger, skal vores høringssvar være præcise, klare og tydelige, så der ingen tvivl er, når politikerne beslutter sig for hvilke besparelser, de vælger. Det tager tid - en tid vi ikke har, da de fleste medarbejder først er tilbage fra sommerferien omkring 8. august. Og deadline for høringssvarene er 14. august.

Det kan blive en rigtig dårlig sommerferie for rigtig mange familier, som ellers har set frem til endelig at have ferie sammen, men nu kommer til at bekymre sig om, hvorvidt de stadig har job efter oktober.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce