Annonce
Esbjerg

Politikere sætter gang i planarbejde for Postparken i Sædding

Postparken placeres på adressen Ådalsparken 45 i Sædding. Projektet med 24 lejligheder har fået grønt lys til den videre planproces fra politikerne. Illustration: Arkitektladen
Plan & Miljøudvalget satte tirsdag gang i den videre planproces for lejlighedsprojektet Postparken på hjørnet af Ådalsparken og Gudenåvej.

Esbjerg: Med et nyt lejlighedsprojekt, ”Postparken”, på den tidligere posthusejendom på hjørnet af Ådalsparken og Gudenåvej har tidligere tæppehandler Sten H. Bengtsen ladet sig inspirere af sin egen forholdsvis nyopførte palæ-lignende villa på Sædding Strandvej.

Og politikerne i Plan & Miljøudvalget synes så godt om projektet i Sædding, at de tirsdag gav grønt lys til at der nu udarbejdes forslag til kommuneplanændring samt en lokalplan for projektet.

- Jeg synes personligt, at man skal tage en nærmere vurdering af trapperne, men derudover ser projektet meget spændende ud, og det vil være attraktivt at bo sådan et sted. Området er jo interessant, og det vil stråle med et så fint byggeri på det sted, siger formanden for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S).

Sten H. Bengsten ønsker at opføre 24 lejligheder på mellem 100 og 140 kvadratmeter, og til kommunen har han oplyst, at han ønsker at anvende ejendommen, som tidligere har været Sæddings posthus, til etageboliger og erhverv i op til 4 etages højde og med en bebyggelsesprocent op til 70.

Ejendommen er i dag i kommuneplanen for 2018-30 udlagt til lokalcenter, hvor der er mulighed for at etablere butikker, der betjener lokalområdet, boliger, liberale erhverv, serviceerhverv, restauranter, engroshandel, distribution og offentlige institutioner og anlæg.

Som noget særligt, der også er i tråd med den palælignende stil fra hans egen strandvejsbolig med store vinduer og døre, bliver lejlighederne med franske døre og ekstra loftshøjde med stuk. Køkkenerne kommer til at vende imod fællesarealerne, i kælderen planlægges der med vinkælder og motionsrum og sidst - men ikke mindst - etableres et orangeri.

Sten H. Bengtsen anslår, at det vil koste omkring 50 millioner kroner at realisere projektet i sin helhed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Erhverv 112

Modefirma har sagt farvel til 15 ansatte: 2020 handler kun om at begrænse tabet

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce