Annonce
Aabenraa

Politikere siger ja til mobilmast trods protester fra naboerne

En illustration set fra Hærvejen ud fra Søst Bygade 2 cirka 312 meter fra masten. Illustration: Aabenraa Kommune
Vækstudvalget for land og by har sagt ja til, at der kan blive rejst en 42 meter høj mobilmast ved Rise syd for Rødekro. Det sker trods flere naboprotester. Et hensyn til almenvellet, lyder det fra udvalgsformand.

Rise/Rødekro: Protesterne hjalp ingenting.

Det må 11 husstande sande, efter politikerne i vækstudvalget for land og by har sagt ja til, at en operatør kan rejse en 42 meter høj mobilmast i Rise umiddelbart syd for Rødekro.

Beboerne på henholdsvis Fællesgade, Rise Bygade og Plantevænget har ellers udtryk bekymring over, at mobilsendemasten vil virke meget dominerende i landskabet, og de frygter risiko for stråling og støjgener.

I skrivelsen til kommunen, som de 11 ud af de i alt 19 hørte husstande har skrevet under på, foreslår de andre placeringer længere mod syd. Her påpeger forvaltningen dog, at der inden for søgeområdet ikke er fundet egnede alternative placeringer, og at naboernes forslag vil medføre for stort et overlap i sendesignalet mod Hjordkær.

Placeringerne vil samtidig ikke lukke det dækningshul, som er baggrunden for operatørens ansøgning. Når det kommer til strålingsrisiko og støjgener, overholder projektet henholdsvis Sundhedsstyrelsens grænseværdier samt bygningsreglementet og Miljøstyrelsens vejledning, oplyser kommunen.

Annonce

Mobilmaster

Radiobølgerne sendes imellem mobiltelefoner og antenner placeret i toppen af en mobilmast. Antennerne er placeret således, at radiobølgerne sendes horisontalt eller vinklet svagt ned imod jorden. Intensiteten af radiobølgerne, når de rammer jordoverfladen, er lav - selv tæt ved masten.

Mobilmasterne opsættes forholdsvis tæt for at kunne sikre god forbindelse mellem mobilmaster og mobiltelefoner. Mobilmastens og mobiltelefonens sendestyrke, og dermed radiobølgernes intensitet, tilpasses dynamisk efter sende- og modtageforholdene.

Når der er god forbindelse, reducerer både mobilmast og mobiltelefon derfor deres sendestyrke. Den, som anvender mobiltelefonen, bliver således eksponeret for en lavere intensitet.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Dækning giver sikkerhed

Ifølge Philip Tietje (V), formand for vækstudvalget for land og by, skyldes politikernes ja til ansøgningen - trods de mange protester - et hensyn til almenvellet.

- Helt grundlæggende er der behov for at få en god dækning i hele kommunen, og det er en samfundsopgave. Vi er særligt optaget af et sikkerhedshensynet. God mobildækning betyder jo, at man kan få fat i sin læge, ringe til en ambulance og få sin telemedicin. Det er ikke kun rart med god dækning - det er nødvendigt. Og så må vi tåle, at de ikke altid er så pæne at kigge på, siger han.

Flere master på vej

Sidste år meldte TDC ud, at virksomheden ville begynde at rulle 5G ud, så der i slutningen af 2020 kan tilbydes hurtigere mobilt internet i hele landet. Philip Tietje kan ikke bekræfte, om det er sådan en mast, der skal sættes op ved Rødekro. Men 5G er på vej, det er han ikke i tvivl om.

- Vi fik et længere oplæg i forbindelse med en lignende sag i Kliplev, og her blev det slået fast, at god 5G-dækning kræver flere master. Så der kommer flere master op, det er helt sikkert, siger Philip Tietje.

Derfor forestiller han sig også, at man fra kommunalt hold kan begynde at stille nogle krav til, at mobilmasterne skal camoufleres.

- Jeg har selv været på en ferie, hvor jeg så en mobilmast, som var forklædt som en palme. Her i vores område kunne det måske være et højt træ i stedet. Vi har ikke en politik på området endnu, men det er sådan noget, jeg tænker, vi kan kigge på, siger Philip Tietje.

Godkendelsen er i øvrigt betinget af, at ansøgeren bevarer det eksisterende levende hegn og laver yderligere afskærmende beplantning, og at masten skal fjernes, når den ikke skal bruges længere.

Her kan man se, hvor masten skal placeres. Den røde prik er den godkendte placering. Illustration: Aabenraa Kommune

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Sønderborg

Evakuerede beboere kunne vende tilbage efter natlig indsats: Svajende skorsten på 40 meter er revet ned

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce