Annonce
Haderslev

Hul i kommunekassen: Politikere skal allerede nu finde 60 millioner kroner

Haderslev Kommunes økonomi er så presset, at borgmester H. P. Geil (V) nu indkalder samtlige partier i byrådet til en drøftelse af, hvorvidt man allerede nu skal gå i gang med budgetforhandlingerne for næste år. Arkivfoto: André Thorup
Borgmester H. P. Geil (V) indleder fredag forhandlinger med Socialdemokratiet og byrådets øvrige partier for at få stoppet millionstort hul i kommunekassen

Haderslev Kommunes økonomi er nu så presset, at alle planer om en hurtig budgetprocedure i august og september er blevet aflyst. Lige her og nu er der et hul i budgettet på 60 millioner kroner, og hvis der ikke skrides ind allerede nu, så vil der ved udgangen af 2020 mangler 11 millioner kroner i kassen.

Fredag indleder borgmester H. P. Geil (V) derfor en indledende snak med alle partier for at høre, hvor de står, så budgetforhandlingerne for 2020 allerede kan indledes i juni, hvorved medarbejdere, organisationer og bestyrelser får god tid til at overveje, hvad besparelserne vil komme til at betyde. H. P. Geil er ikke glad ved situationen, som kommer til at berøre mange mennesker:

- Vi står i en situation, der ligner mange andre kommuners, men det er er selvfølgelig ikke sjovt, siger han.

Annonce

Baggrund

Haderslev Kommunes forvaltning har udarbejdet et såkaldt handlekatalog, der indeholder besparelser for 60 millioner kroner. Hvor og hvor meget, der skal spares, er endnu ikke offentligt. Først, når partierne er blevet enige om, hvordan budgetproceduren skal gennemføres, vil realitetsforhandlingerne om budgettet for 2020 og de efterfølgende år gå i gang.

Vil friholde kernevelfærd

Det er blandt andet kommunens betaling til regionen for borgernes sygehusophold, den såkaldte kommunale medfinansiering, der har slået bunden ud af den kommunale økonomi. Men også øgede udgifter til ældreområdet, anbringelser af børn og unge samt arbejdsmarkedsområdet rammer hårdt.

H. P. Geil erkender, at det vil komme til at gøre ondt, hvis der skal ske reduktioner for 60 millioner kroner.

- Det vil altid berøre nogen, siger han og understreger, at den kommunale kernevelfærd, altså ældre, skoler og børn i videst muligt omfang vil blive friholdt.

Står vagt

Det første parti, der skal til møde med H. P. Geil, er Socialdemokratiet. Fredag formiddag tager borgmesteren imod den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Rønnow, der betegner situationen som utrolig alvorlig.

- Vi vedkender os det fælles ansvar og er selvfølgelig klar til at gå i forhandling her og nu. Selvfølgelig har vi en interesse i at forsøge at påvirke, hvor der skal spares, og hvordan besparelserne skal gennemføres, siger han.

I forhold til den kommunale velfærd står partiet dog vagt:

- Vi er meget bevidste om, at Haderslev Kommune sammenlignet med andre kommuner ligger lavt på stort set samtlige velfærdsområder, tilføjer han.

Trods udsigten til en ny regering efter den 5. juni forventer H. P. Geil ikke, at det kommer til at vælte ind med penge, der kan redde den kommunale økonomi. På grund af valget bliver der med stor sandsynlighed heller ikke indgået en aftale mellem Kommunernes Landsforening og den kommende regering før efter forhandlingerne.

- Derfor skal vi selv sørge for at afbøde situationen så godt, som vi kan, siger H. P. Geil.

Mere handlekraft

Det er blandt andet problemer med den kommunale udligningsreform, som sender penge fra rige til fattige kommuner, der rammer Haderslev på økonomien. Flere borgmestre rundt i landet er gået sammen for at presse på for at få en mere retfærdig udligning. Haderslev har dog ikke været med. Det undrer Henrik Rønnow, som efterlyser mere handlekraft fra H. P. Geil:

Vi ønsker, at Haderslev skal spille en langt mere aktiv rolle og sammen med andre kommuner lægge pres på regering og folketing, og Haderslev bør også gå sammen med andre kommuner om en fælles appel for den danske velfærdsmodel, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

112

Sag mod bisidder, der hængte jobcenter-ansatte ud på YouTube, er blevet udsat: Dommeren undersøges for at være inhabil

Annonce